Hos Steens Group får du en alsidig hverdag, hvor menneskelig ledelse er i fokus!
Har du flere års erfaring som værkfører – hvor du har haft et godt overblik samt været i stand til at være helt tæt på fabriksgulvet og dine medarbejdere?
Og kan du positivt lede og motivere dine medarbejdere til at levere på fastlagte mål og krav, igennem tæt samarbejde samt faglighed og praktisk håndelag?
Så er det dig vi søger!
Med reference til produktionsledelsen, bliver du ansvarlig for drift og ledelse af produktionsafsnittet ”Pakkeafdelingen” med +25 medarbejdere, hvor du skal sikre, at den daglige kapacitetsstyring og produktion sker i henhold til planlægningen og de opstillede KPI'er.
Din hovedopgave er, at
Være ansvarlig for:
- 3 pakkelinjer – på 2 skift
- Reklamationsafdeling
- Reparationsafdeling
- Varemodtagelse
- Varetage ”virksomheden i virksomheden” – Steens har et samarbejde med Silkeborg og Viborg kommune vedr. arbejdsprøvning i vores hertil indrettede montageafsnit
- Arbejdstøj – aftaler samt udlevering
Sikre at:
- Arbejdsmiljøet er godt med en venlig tone og hjælpsom indstilling
- Sikre at fastsatte KPI'er overholdes, gennem en god dagligdag, hvor medarbejderne ved, hvad de skal og er velmotiverede i opgaverne
- Du er en synlig leder og generelt indstillet på, at løse opgaver store som små, som den enkelte dag byder på
- Daglig kontakt til virksomhedens PTA-afdeling, hvor der i fællesskab drøftes behov af råvarer, forbrugsvarer mm.
- Vedligehold og optimering af maskinparken, sammen med serviceafdelingen
Du har formentlig praktisk erfaring der matcher. Du kan lide at lede mennesker, og du arbejder måske i dag som værkfører, produktionsleder eller værkstedsleder. Du har derfor et godt kendskab til de forskellige maskintyper og arbejdsprocesser og du har samtidig et godt blik for arbejdsrytmen, når der er mange skift i løbet af dagen.
Som person er du åben, nede på jorden og du kommunikerer ’rart, men klart’. Du er struktureret, løsningsorienteret og en holdspiller.
Arbejdspladsen ligger i Kjellerup.
Vil du være en del af holdet, så send os din korte ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.
Vi indkalder til samtaler løbende – har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Range Director Keld Dissing på tlf. 29207146. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på det helt rigtige værkførertalent.