Værkstedsleder søges til KompetenceCenter Ringkøbing

Er du håndværker og samtidig interessen i at hjælpe borgere fra vores målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet? - Så er du måske vores nye kollega.

De primære opgaver er ansvar for den daglige drift af vores træværksted samt kontaktpersonsrollen for de tilknyttede kursister, herunder udfærdigelse af skriftlige rapporter med en saglig og faglig vurdering af arbejdsevnen.
 
KompetenceCenter Ringkøbing er en moderne Kursus- og Rehabiliteringsinstitution, som er organiseret under Beskæftigelse.

Vi er 19 medarbejdere, og vi har ca. 1.300 m² til rådighed i en lejet bygning på Birkmosevej 11 i Ringkøbing.

Bygningen indeholder undervisningslokaler, motionsrum, værksteder, køkken og kantine.
KompetenceCenter Ringkøbings tilbud retter sig til en bred vifte af Jobcenterets borgere på
Sygedagpenge, Jobafklaring, Ressourceforløb, Ledighedsydelse, Integrationsydelse og Kontanthjælp.  
 
Vi forventer derfor, at du:

  • har bredt kendskab til træfaget, kan stå for omstilling og betjening af vores maskiner, og brænder for træproduktion
  • har gode formuleringsevner i skrift og tale
  • kan se dig selv være kontaktperson for nogle kursister og arbejde pædagogisk i hverdagen
  • har en stor interesse og erfaring for mennesker, der har problemer ud over ledighed
  • kan være opsøgende i at få arbejdsopgaver til afdelingen og udarbejde kalkulationer
  • kan arbejde bevidst som rollemodel og indgå i arbejdet, sammen med kursisterne
  • har en høj grad af engagement og er et positivt menneske
  • har flair for IT og kan se dig selv blive ”klædt på” til at tage ansvar for dokumentationen efter de gældende retningslinjer
  • er psykisk robust og kan udvise tålmodighed og bevare overblikket i pressede situationer
  • har kørekort B

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads i konstant udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og plads til god humor
  • Ambitiøse kolleger og et højt fagligt niveau
  • Selvstændigt ansvar og høj grad af indflydelse på opgaveløsningen
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for personlig udvikling
 
Du skal være indstillet på følgende:
  • Jobbet indebærer administrative opgaver, herunder registrering og dokumentation i diverse IT systemer (bl.a. Workbase, eDoc, Office, mv.)
  • Skriftlig afrapportering til sagsbehandler
  • Overholdelse af deadlines og regler
  • Administrationsarbejde vil finde sted på et flermands kontor
Stillingen er på 32 - 37 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdstiderne er på hverdage. Ansøgningsfrist er 26 april 2018. Samtaler vil finde sted i uge 19
 
For yderligere information om stillingen:
Kontakt værkstedsleder Michael Bach på tlf. 5124 7696 eller leder af KompetenceCenter Ringkøbing Carsten Madsen 9974 2681

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at ansøgninger sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” nedenunder selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her