Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Værkstedsmedarbejder til fast nat

Er du en dygtig og alsidig værkstedsmedarbejder med teknisk snilde? Har du mod på mange forskellige opgaver? Og vil du være en del af et uformelt team? Så er du lige den, vi søger.

Dine arbejdsopgaver og opgaver
Som medarbejder på værkstedet bliver du en del af vores Vedligeholdelsesafdeling.  Afdelingen består af teknikere, der alle er med til at sikre den nødvendige daglige support til vores produktion. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores metoder, og du vil få meget varierede arbejdsopgaver i en travl hverdag. I det daglige vil du referere til vores vedligeholdelsesleder. Dine primære opgaver bliver at klargøre produktionsværktøj samt forebygge og afhjælpe produktionsstop. Efter grundig oplæring i dagtimerne vil du overgå til fast at være på nat. I din dagligdag arbejder du tæt sammen med din anden natkollega i afdelingen og vores medarbejdere i produktionen.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med enten smede-, værkstøjsmager- eller industriteknikerarbejde fra et tilsvarende job. Du har en god teknisk forståelse og kendskab til mekaniske elementer. Du er en vigtig brik i spillet, og vi bygger på din selvstændighed, robusthed og vilje til at se muligheder og lære nyt samt yde en god service. Som person er du et ordensmenneske, der har sans for detaljer og kvalitet. Du arbejder effektivt med dine opgaver og er robust til at klare nattens travlhed. Vi forventer, at du har truckcertifikat og kørekort B. 

Om Fiberline
Fiberline er en familieejet virksomhed, som har hovedsæde i Middelfart. Vi er en markedsudviklende, vidensbaseret produktionsvirksomhed og en af verdens førende producenter af avancerede profiler i kul- og glasfiberkomposit. Vi har tre strategiske fokusområder og laver kompositprofiler til vindenergi, konstruktioner og vinduer, døre & facader. Du får godt 290 kollegaer med en faglig entusiasme, en fascination af et nyt materiales muligheder, en tro på betydningen af vidensdeling og et godt samarbejde med kunder, kolleger og forskere i et internationalt miljø.

Lyder stillingen som noget for dig?
Så søg stilllingen ved at sende os din ansøgning via linket nedenfor. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Søg stillingen her: http://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobApplicationDetail.aspx?CompanyId=fiberline&JobNoticeId=23#top

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her