Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vagtfri reservelægestilling ved Afdeling for Hjerneskader

Vi søger en reservelæge med gennemført KBU, godt humør og teamspirit, gerne med intern medicinsk eller neurologisk erfaring.

Hos os vil dit arbejde vil være på sengeafdelingen med stuegang, patientrettede møder, samtaler med pårørende mv. Vi er en lille gruppe læger der arbejder tæt sammen og du vil derfor komme til at kende dine kolleger rigtigt godt. Ligeledes har du mulighed for at arbejde sammen med dygtige og dedikerede specialister fra andre faggrupper.Vores patienter udviser en mangfoldighed af problemstillinger, og der er med stor kontinuitet i arbejdet gode muligheder for at videreudvikle kompetencer indenfor neurologi og intern medicin samt at få indblik i grundprincipperne for højt specialiseret neurorehabilitering.

Der er i ansættelsen god mulighed for at blive involveret i undervisning, forskning og udviklingsprojekter.Hvis du har lyst og evner er det også muligt at blive tilknyttet vores unge ambulatorium, er dette også en mulighed. Arbejdet afvikles i almindelig dagarbejdstid mandag til fredag. Stillingen er etårig og vagtfri.

Om afdelingen:

Afdeling for Hjerneskader hører til Rigshospitalets Neurocenter, men er placeret på Hvidovre Hospital, varetager intensiv tværfaglig neurorehabilitering efter svær erhvervet hjerneskade. Der er 22 sengepladser, heraf 4 pladser til børn og 2 pladser til patienter med cuffet trachealtube. De fleste patienter overflyttes fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi/Neurointensiv afdeling på Rigshospitalet, når respiratorbehandling ikke længere er nødvendig. Forløbene varer typisk 6-8 uger. Pa° afsnittet behandles og rehabiliteres patienter med svær erhvervet hjerneskade, hvilket foregår i tværfagligt samarbejde i et videns- og forskningsmæssigt stærkt felt af superspecialister fra mange faggrupper.

I afsnittets ambulatorium varetages vurdering af patienter med nyerhvervet hjerneskade specielt med henblik pa° vurdering af genoptræningsmuligheder og udfærdigelse af genoptræningsplaner. Herudover foretages opfølgning af patienter, der tidligere har været indlagt i afsnittet.

Desuden er der etableret et særligt ambulant tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Forskning og innovation er et af afsnittets højt prioriterede områder, og aktuelt findes i afsnittet et sygeplejefagligt lektorat, hvortil der er knyttet en række Ph.d.-studerende samt en post doc.

Afsnit for Hjerne- og Rygsmarvsskader Rigshospitalet er aktuelt placeret på flere matrikler med afdeling for Hjerneskader pa° Hvidovre Hospital. I slutningen af 2022 forventes afdelingen af flytte til et stort nyt rehabiliteringshus (N-huset) pa° Rigshospitalet/Glostrup. I den forbindelse vil Afdeling for Hjerne- og Rygsmarvsskader samles i N-huset med den højt specialiserede neurorehabilitering af både hjerne- og rygmarvsskader og tillige regionale neurorehabiliteringssenge. Der er projekteret med i alt 125 senge.

Stillingen besættes på vilkår i aftale mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner og omfatter indhentelse af børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Lindelof på telefon 26 66 11 66

Ansøgningsfrist den 9. april kl. 12.00 - Samtaler holdes løbende.








ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.