Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vagtplanlægger til jordemodercenter, Næstved Sygehus


Næstved jordemodercenter søger vagtplanlægger til nyoprettet stilling.

Har du flair for kompleks skemalægning og lyst til at blive en central person i planlægning af jordemødres og sygeplejerskers arbejdstid, så er det dig vi søger.

Du bliver ansat i jordemodercentret, og skal primært stå for vagtplanlægning for ca. 60 jordemødre og 15 sygeplejersker, alle ansat på barsels-, svangre- og fødeafsnittet.

Din nærmeste samarbejdspartner bliver jordemoderlederne for svangre- og fødeafsnittet (som vil være din daglige leder) samt afdelingssygeplejerske for barselsafsnittet. Du vil ligeledes være i tæt samarbejde med både basisjordemødrene og sygeplejersker omkring vagtønsker og ændring i skema mv og klinisk jordemodersupervisor bl.a. omkring planlægning af introduktionsprogram til nyansatte.

Selve skemalægningen er din opgave! De beslutninger, som ligger bag fordeling af vagter, tages af de daglige ledere i tæt dialog med dig.

I afdelingen vægter vi fleksibilitet mellem svangre- og fødeafsnit, herunder at den enkelte jordemoder varetager vagter i alle funktioner, højt. Mens sygeplejersker ansat på barselsafsnittet udelukkende skemalægges til vagter dér.

Vi evaluerer løbende opkaldslængde på døgnvagten og får feedback om opgavetyngde igennem vagtdøgnet fra kliniske jordemodersupervisorer og jordemødre. Det er vigtigt for os at ”have fingeren på pulsen”, så ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til opgavetyngde igennem døgnet. Vi har f.eks. større fremmøde i måneder med højt fødselstal og kan afspadsere mest muligt i måneder med lavt fødselstal. Dette vil daglige ledere naturligvis være i tæt dialog med dig om.

Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på, at jordemødrene har mest mulig indflydelse på eget skema. På den måde ønsker vi, at den enkelte har bedst mulighed for at opnå balance mellem arbejds- og familieliv. Derfor lægges vagtskema medudgangspunkt i et indgivet ønskeskema for hver normperiode. Herigennem vil vi bidrager til det gode arbejdsmiljø og høj jobtilfredshed under stadig hensyntagen til den dynamiske, men også økonomiske planlægning af afdelingens drift. Vi har holdninger om balancen mellem hensynet til den enkelte og hensynet til fællesskabet. Vi arbejder med lige mulighed for indflydelse og retfærdighed men ikke ”millimeterdemokrati”, som en vigtig del af det, der skal prioriteres i vagtplanlægning.

Arbejdsopgaver

  • Skemalægger
  • Udfærdige og opdatere daglige fremmødeplaner
  • Planlægning af vagter i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere i samarbejde med Klinisk jordemodersupervisor
  • Skema- og lønindtastning i Opus Vagtplan
  • Ferie- og barselsregnskab
  • Forefaldende administrative opgaver (så som befordringsregnskab, arkivering af dokumenter mv.)
  • Akut vagtplanlægning

  • Dine kvalifikationer
  • En fordel hvis du har erfaring med skemalægning og lønsystemer
  • Du skal have stort overblik, være systematisk og god til at organisere dit eget arbejde.
  • Besidde gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Kendskab til jordemødrenes overenskomst en fordel
  • Du kan være jordemoder eller sygeplejerske, men det er ikke en nødvendighed

  • Geografisk ligger Næstved i det skønne Sydsjælland. Det tager ca. en time at komme hertil fra København med bil eller tog. Sygehuset ligger ca. ti minutters gang fra stationen. Afdelingen flytter til Slagelse i starten af maj. Slagelse har samme gode offentlige transportmuligheder både fra Københavnsområdet og Fyn. Transport fra København er ca. en time og fra Odense ca. 45 minutter.

    Stillingen er en fastansættelse 37 timer pr. uge og arbejdstiden vil ligge mandag til fredag i dagtid (præcis mødetid aftales).

    Tiltrædelse 01.04.18

    For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Jordemoderleder for fødeafsnittet Maj-Britt Schulze Romme, 56 51 32 06, jordemoderleder for svangreafsnittet Signe Bay Frederiksen, 56 51 33 51, eller afdelingssygeplejerske for barselsafsnittet, Stina Madsen, 56 51 33 42.

    Ansøgningsfrist 15.02.18

    Samtaler 19.02.18

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
    Vi har viljen til at blive bedre hver dag

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
    Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
    På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

    Dit behov – vores fælles opgave


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her