Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Valby LilleFri søger en uddannet pædagog 37 timer ugentligt

     
Valby LilleFri søger en uddannet pædagog på 37 timer ugentligt.
Valby LilleFri er en lille privat børnehave med store ambitioner. Børnehaven ligger tæt på Vigerslevparken, og vi er flittige brugere af de omkringliggende legepladser og kulturtilbud. Vi har 40 børn mellem to-seks år fordelt på to stuer, Valmue- og Lavendelstuen. Personalet består af fem pædagoger og 2 medhjælpere, og derudover er der ansat en medarbejder til at lave mad. Børnene er aldersopdelte med to-fire-årige på Lavendelstuen og fire-seks-årige på Valmuestuen. Som udgangspunkt vil arbejdet være med den yngste gruppe.
Kvalifikationer:
Du er uddannet pædagog og sætter en ære i at bruge din faglige og teoretiske viden i praksis. Vi vil rigtig gerne lære af hinanden, så vi ønsker en inspirerende kollega, med faglige visioner, sjove idéer og lyst til at udvikle børnehaven. På det personlige plan er du empatisk og nærværende – både over for børnene, men også som kollega. Stabilitet er også noget, vi vægter højt.
Da vi er et lille kollegateam er det vigtigt for os, at vi alle løfter i flok og kan samarbejde om det pædagogiske arbejde og dermed skabe de bedst mulige rammer for alle vores dejlige børn.
Det er en forudsætning, at du kan formulere dig flydende på skriftligt og mundtligt dansk. Kompetencer indenfor IT på brugerniveau er også et krav.
At arbejde i Valby Lillefri:
Som arbejdsplads kan vi tilbyde et højt fagligt niveau og mulighed for kollegial sparring i et miljø hvor vi støtter op om hinanden. Der er desuden mange muligheder for kreative, levende og dynamiske samspil mellem børn og voksne. Det er vigtigt for os at skabe et trygt, omsorgsfuldt og udfordrende børnemiljø med både store og små børn. Desuden er børnehaven karakteriseret ved et godt samarbejde med forældre og forældrebestyrelsen.
Stillingen som pædagog er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00-17.00, og der må forventes et aftenmøde om måneden, samt deltagelse i særlige arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Valby LilleFri anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Send din ansøgning og dit CV til: valbylillefri@gmail.com. Skriv ”Ansøgning” i emnefeltet.
Deadline: Den 22. februar 2018.
Hilsen Hanne Kühn, Leder 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her