Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vallensbæk Kommune søger en madglad kok eller lignende

Brænder du for at skabe madglæde, så er det dig vi søger. 
 
I caféen i Rønnebækhus, som er et af kommunens byggerier for ældre køber 40-50 gæster frokost de fleste af ugens dage. Gæsterne elsker god mad, kager og socialt samvær. Det er din opgave at sørge for den gode hjemmelavede mad. Der er lukket lørdage og mandage.  
 
Vallensbæk kommune har store ambitioner på madområdet og udvikler hele tiden nye tiltag. Vi har f.eks. stor succes med  Fars Køkkenskole, Mad i generationer og Meget Mere Madglæde. 
 
Du får stor indflydelse på det daglige arbejde og et stort fagligt råderum. Dit arbejde består i menuplanlægning, indkøb, tilberedning, anretning, salg af mad, oprydning og opvask. Du skal mestre kolde og varme anretninger, friske grøntsager i alle variationer samt bagning af brød og kager. Du har selv ansvar for egenkontrol.    
 
Du skal kunne tage gæsterne med på råd når menuplanen skal lægges og være i stand til at skabe madglæde og god stemning omkring frokost hver eneste dag. 
 
Stillingen er på 31 timer og arbejdstiden er tirsdag til fredag i dagtimerne og hver anden søndag kl. 10-14. Foruden dig er der ansat en faglig leder, som deltager i produktionen på visse dage. 
 
Vi forventer at du:  
  • er uddannet kok, ernæringsassistent, cater eller har en anden uddannelse inden for madlavningsområdet 
  •  kan lave dejlig mad med årstidens råvarer 
  •  kan li´ at servicere og er frisk på en snak med de spisende gæster 
  •  kan håndtere hygiejnestyring/egenkontrol 
  • har indblik i varebestilling, varemodtagelse og økonomi
  •  kan arbejde hver anden søndag og arbejde aften ved særlige arrangementer 
  •  har erfaring med madlavning til mange og kan integrere opvask og oprydning i den daglige arbejdsgang
  •  er frisk på at du indimellem skal tage en tørn i kantinen på Rådhuset eller i kommunens anden café i Pilehavehus 
 
Personalet i kommunens caféer er tilknyttet Vallensbæk Rådhus Kantine og Center for Sundhed, Kultur og Fritid. Du refererer til køkkenchef Martin Larsen og i dagligdagen til faglig leder Bo Johansen, begge uddannede kokke.  
 
Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til faglig leder Bo Johansen på tlf. 20362773 eller Souschef Merete Kieme på tlf. 47974404 
 
Ansøgningsfrist er den 18. februar 2018.  Samtaler er planlagt til den  22. februar 2018.  I samtaleudvalget deltager repræsentanter for beboerne i Rønnebækhus og for Center for Sundhed, Kultur og Fritid. 
 
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på ”søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her