Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejlebroskolen søger en dansk og engelsklærer til 7. klasse.

Vejlebroskolen søger en dansk og engelsklærer til 7. klasse.

 

En af vores dygtige lærere har søgt og fået jobbet som skolens nye UU-vejleder.

 

Vi søger derfor en relationsstærk lærer til en fast stilling. Stillingen indeholder klassekoordinatorfunktionen samt undervisning i dansk og engelsk i en 7. klasse. Det vil derudover være en fordel med kompetencer indenfor fag som især idræt, tysk eller geografi.

 

Vi forventer, at du udover de rette undervisningskompetencer kan nikke genkendende til, at det er den voksne, der har ansvaret i relationen. 

 

Vi forventer, at du indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med såvel lærere som pædagoger samt prioriterer et tæt forældresamarbejde.

Du vil sammen med dine kollegaer blive inddraget i udviklingen og i arbejdet med skolens fremtidige profil.

 

 

Vi forestiller os derudover, at du:

 

  • har fokus på klasseledelse

  • er initiativrig og udviklingsorienteret

  • kan se forskelligheder som en styrke

  • beder om hjælp, når du har brug for det

  • kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø

  • har interesse for og erfaring med undervisning, hvor IT og medier indgår

  • er varierende i din undervisning eksempelvis vha. Cooperativ Learning.

  • anser undervisning udendørs for naturligt, og vægter ”bevægelse i undervisningen” højt

 

Vi tilbyder dig til gengæld:

 

  • engagerede kollegaer

  • en arbejdsplads i udvikling – og vi vil gerne have dit input med

  • Nyrenoverede udearealer med fokus på bevægelse

  • Nyrenoverede faglokaler

  • 2 ekstra løntrin samt reduceret undervisningstimetal til nyuddannede

 

Vi er en afdelingsopdelt, tosporet skole med ca. 400 elever og 35 lærere. Skolens idrætsundervisning foregår i Ishøj Idræts- og Fritidscenter, som ligger i vores nabolag.  Vi har gåafstand til Arken – Museum for moderne kunst og vi har ofte et samarbejde med deres skoletjeneste. Skolen ligger derudover tæt på strandparken og vi har sammen med kommunens tre fuldtidsansatte naturfagskonsulenter alle muligheder for at inddrage naturen i undervisningen.

 

Ansøgningsfrist på stillingen er fredag d. 22. januar kl. 12.00.

 

Du kan se mere på skolens hjemmeside og er derudover meget velkommen til at henvende dig til viceskoleleder Rasmus Bøje eller skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen på 4357 6090.

 

Vi opfordrer interesserede ansøgere til, at kontakte os for at aftale et besøg på skolen, og tillader os at afholde løbende samtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.