Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejleder til FGU Himmerland i Støvring

FGU Himmerland er en selvejende institution, som modtog de første elever den 1. august 2019. Vores fælles drøm er, at FGU Himmerland uddanner unge til næste skridt i livet.

Det gør vi med uddannelser baseret på arbejdspædagogik inden for områder, der matcher civilsamfundets behov. FGU Himmerlands indsats udfolder sig i fleksible strukturer, der rummer individet og skaber retning med faste rammer.

Med et stærkt engagement fra medarbejdere, elever, ledelse og bestyrelse inddrager FGU Himmerland sine interessenter og skaber afsættet for en sprudlende, dynamisk og eksperimenterende praksisløsning, med den unges gode liv i centrum.

 

Om dig:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund. F.eks. er du uddannet som lærer eller har en relevant kandidatuddannelse.
  • Du har min. 5 års erfaring fra erhvervslivet.
  • Har du en vejlederuddannelse er det en stor fordel.
  • Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt og er fortrolig med IT.
  • Du kan samarbejde med både lærerstab, administration, vejledning, ledelse, kommunale samarbejdspartnere, lokale virksomheder og områdets uddannelsesinstitutioner.
  • Du har forståelse for og lyst til at arbejde med unge, der skal finde fodfæste i uddannelsessystemet / arbejdsmarkedet og sikre gode overgange for vores elever efter deres FGU forløb.
  • Du trives med at lave opsøgende arbejde i forhold til praktik, elevpladser og EGU.
  • Personligt er du effektiv, teamplayer, uformel og tanker energi når vores unge lykkedes.
  • Du holder orden, har overblik og arbejder struktureret.

 

Det er vigtigt, at du som vejleder på en lille skole er indstillet på flere forskellige arbejdsopgaver/funktioner og er omstillingsparat.

For at få succes i jobbet kræver det et tæt samarbejde mellem lærerstab, pædagogisk leder og den kommunale ungeindsats (KUI). Sammen med eleverne, kontaktlærerne på værkstederne og vejlederne fra KUI planlægger du elevernes FGU forløb og igangsætter aktiviteter der understøtter deres uddannelsesønske/job. Vi evaluerer på mødestabilitet, trivsel og udslusning.

Kan du undervise i et eller flere fag afhængig af din baggrund (f.eks. dansk, engelsk, matematik, samfundsfag m.m.) er det er fordel. Desuden er det vigtigt, at du kan færdes hjemmevant på skolens værksteder og kan møde eleverne i øjenhøjde og i deltage i forskellige aktiviteter både hjemme på skolen og eksternt.

Det er vigtigt, at du er i besiddelse af et godt humør og har en imødekommende og udadvendt profil. Derudover håber vi, at du sætter pris på forskellighed og vil bidrage til en uhøjtidelig omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor vi drager omsorg for hinanden.

Du vil gerne bidrage til udviklingen af skolens pædagogik og værdier med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Du kan bidrage til, at vi får skabt en skole og et læringsmiljø, hvor eleverne følger sig som en del af et fællesskab.

 

Vilkår og ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2020

Du bedes sende ansøgningen til mail: ban@fguhimmerland.dk

Ansættelsessamtaler foregår onsdag den 25. november 2020

Stillingen ønskes besat 1. januar 2021 eller tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Støvring Peter Pilgaard på telefon 9852 7212 eller mail: ppi@fguhimmerland.dk

 

Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen og aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

 

Om FGU:

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse - og som heller ikke er i beskæftigelse. Det er en ny uddannelse med opstart i august 2019. FGU Himmerland har 3 skoler fordelt på de 3 kommuner i dækningsområdet: Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommune.

Læs eventuelt mere om FGU her: https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.