Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejleder til Voksne med Autisme-området

Udfordrende stilling med fokus på øget mestring

Vejleder til socialområdets indsats for Voksne med Autisme.
Spændende, udfordrende og selvstændig stilling, hvor fokus er på øget mestring.
Hvem er vi: Teamet består af 7 medarbejdere alle med en mellemlang videregående pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.
Vores målgruppe er: Borgere over 18 år med en diagnose inde for autisme spektret. Borgeren kan derudover have andre problematikker i form af nedsat psykisk funktionsevne, lettere psykiatriske lidelser.
Målet med indsatsen: Der ydes støtte, vejledning og træning i daglige færdigheder igennem en helhedsorienteret indsats. Arbejdet tager udgangspunkt i SEL § 85.
Formålet med støtten er at udvikle eller vedligeholde den enkelte borgers mestring, i henhold til handleplan udarbejdet af myndighed ved at yde støtte til det, borgeren ønsker støtte til. I samarbejde med borgeren arbejdes der på at få øje på handlemuligheder samt indøve kompenserende strategier til at mestre hverdagens, arbejdslivets og fritidslivets opgaver.Med udgangspunkt i borgerens behov tilrettelægges arbejdet i samarbejde med borgeren. Arbejdet vil fortrinsvis finde sted i dagtimerne og på hverdage. Dog kan der i visse tilfælde arbejdes hen over eftermiddage og de tidlige aftentimer. Vejledning visiteres fra myndighedsafdelingen.

Vi søger en medarbejder, der

  • Har en uddannelse som socialpædagog, eller anden relevant uddannelse
  • Har viden om og erfaring indenfor Autisme spektret
  • Har kendskab til målgruppen
  • Evner at være med til at definere indsatsen hos den enkelte borger i forhold til metoder og behov
  • Kan løfte en selvstændig indsats med stor frihed
  • Er fagligt velfunderet og kan indgå i et tværfagligt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Kan trives med alene arbejde
  • Evner at arbejde struktureret og selvtilrettelæggende
  • Kan arbejde med resultatdokumentation i FKO/kendskab til Bostedsystemet en fordel
  • Har respekt for borgerens eget hjem og kan begå sig i mange typer hjem
  • Har egen bil til rådighed i hverdagen

Vi tilbyder:
Engagerede og fagligt kompetente kollegaer.

Supervision med ekstern supervisor.

Mulighed for faglig udvikling/erfaring inden for specialområdet.

En udfordrende hverdag med stor mulighed for at præge organisationen.

En arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed er på dagsordenen.

Ansættelsesforhold: fast stilling på 37 timer, Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: 1. april 2018.
Ansøgningsfrist: Ansøgning samt uddannelsespapirer og øvrige relevante bilag skal være Randers Kommune i hænde senest den 18. februar 2018. Ansøgningen skal sendes elektronisk via Randers Kommunes hjemmeside.
Ansættelsessamtaler finder forventelig sted mandag eller tirsdag i uge 9.
Kontaktperson: afdelingsleder Anne-Mette Brondt Christensen, mobil 20277420 (træffes bedst mandag-fredag mellem 08.00 og 09.00).

Ansættelsesforhold
Fastansættelse, 37 t.

Tiltrædelse
01.04.18

Ansøgningsfrist
18.02.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Special indsats for voksne med autisme (H)

Kontaktperson
Afd.leder Anne-Mette Brondt Christensen


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her