Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Verdens fedeste job! Det har vores team i sengeafdelingen for mavetarm- og levermedicinske sygdomme.

Vi søger sygeplejerske der er klar til at blive en del af vores fantastiske team.

Stillingen er i blandende vagter på 37 timer eller andet efter aftale.

Man har i afdelingen stor indflydelse på egen vagtplanlægning, da vi anvender mintid.

Der kan ønskes, at arbejde hver 3. weekend eller hver 2. weekend. Begge i 8 - 8½ timers vagter.

Er du erfaren vil du opleve at kunne bruge alle dine sygeplejetalenter til vores mange forskellige patientkategorier. Er du novice, sikrer vi at du får de rette kompetencer, inden du skal stå på egne ben i afdelingen. Vi har et struktureret oplæringsforløb på 3 måneder, hvor du tilknyttes en erfaren mentor, der sammen med dig tager ansvar for din oplæring i specialet. Der tilstræbes enslydende vagtplan med mentor.

Alle nye medarbejdere tilbydes et 3 dages sygeplejefagligt kursus omhandlende afdelingens patientkategorier mm.

Hvem vi er:

Afdeling for Medicinske Mavetarmsygsomme S, hvor S1 er et sengeafsnit med 23 senge fordelt på 2 etager. Vi modtager patienter med lidelser i mavetarmkanalen, levergaldeveje og bugspytkirtlen. Der er en mangfoldighed af sygeplejefaglige udfordringer, da vi har patienter i alle aldersgrupper med forskellige behov for sygepleje. Det kan være patienter med nyopdaget kronisk tarminflammation, patienter med forskellige cancersygdomme og lever/galdesygdomme,

Vi har desuden 6 semi-intensivpladser i afdelingen, hvor vi modtager og behandler patienter med akut blødning fra mavetarmkanalen. Afdelingen er igen i 2019 i ”Dagens Medicin” kåret til at, være landets bedste til denne opgave.      

Den akutte sygepleje er rettet mod ABCD, koordination, planlægning, information til patienter og pårørende i krise, og som derfor kan være uforudsigelig og kompleks og med et stort dagligt flow.

Vi vil kendes på, at kunne yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af faglighed, udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling.

Vi oplære som et af de få hospitaler i landet patienter, pårørende og hjemmeplejen i hjemme-parenteral ernæring.  Vi har i senge afsnittet 2 sygeplejestyrede klinikker, der tilbyder ambulante kontroller hhv. leverpatienter og til de patienter, der får parenteral ernæring

Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og et godt socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter.

Du vil få nogle dygtige kollegaer og en afdeling med fokus på et godt arbejdsmiljø. Desuden er der gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.

Vi har i afdelingen forskellige ressourcegrupper med fokus på specielle områder af sygeplejen med henblik på udvikling af denne. Har du interesse og/ eller viden indenfor specielle områder af sygeplejen, kan du få mulighed for at tilknytte dig en ressourcegruppe.

Vi forventer, at du trives med sygeplejen til såvel den akutte som den kroniske patient, i en spændende afdeling med mange opgaver. Og at du vægter tværfagligt samarbejde højt.

Vi arbejder efter OUHs kodeks: patienten først, excellent, patienttilgang og forbedrings kultur.


Interesseret? Kontakt Afdelingssygeplejerske Camilla Hommel Thiel 30 69 01 55, for yderligere oplysninger eller endnu bedre kom og besøg os efter forudgående aftale.

 

Løn- og ansættelsesforhold:

Der tilbydes faste stillinger. Ansættelsesbrøk på 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Tiltrædelse pr 1.11 - 2020 eller efter aftale.

Vagterne er på 8 / 8,5 timer

Ansøgningsfrist torsdag d. 18.9.2020 - Der afholdes samtaler tirsdag d. 24.9.2020

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, herunder regler om ny løndannelse. Så frem du ikke kommer fra en stilling i region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.