Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Verisure søger Google Ads specialist til nyoprettet stilling i Marketing


 

Verisure gennemgår en meget spændende udvikling, der er præget af nye markedsledende produkter, øget kundetilgang og en voksende andel af markedet for alarmydelser til private og erhvervsvirksomheder. Som følge heraf, oplever vi et øget behov for at styrke vores ressourcer i afdelingen, så vi sikrer, at vi opnår vores strategiske mål. Vi søger i den forbindelse en Google Ads specialist til vores hovedkontor i Glostrup.

Om jobbet
Marketingafdelingen er et lille fokuseret team bestående af 10 kollegaer, som sidder med hver deres kompetenceområde, men som samtidig gør en dyd ud af at arbejde tæt sammen i hverdagen på tværs af discipliner for at opnå de bedste resultater. Vi har specialister indenfor bl.a. PR, grafisk arbejde, kommunikation, data, website og partnerskaber, der alle er super dygtige indenfor deres felt, som kombineret med et stærkt kommercielt fokus gør, at alle bidrager til at opnå marketings målsætninger. Du vil få en central rolle i teamet som Google Ads specialist, og det forventes, at du er klar til at bidrage med den videre udvikling i det bredere marketingteam. Dette kan både være i den kreative proces, i arbejdet med data og analyser eller forbedring af kunderejsen. Hverdagen er dynamisk får man den gode idé til nye tiltag er der ikke langt til test og evt. implementering.

I stillingen vil du have ansvaret for al Google Ads annoncering, som indledningsvist primært vil være paid search, men som vi forestiller os over tid kan bevæge sig videre til GDN, YouTube eller andre kanaler. Du skal varetage Google Ads for både Danmark og Finland. Opgaverne i Finland vil primært omhandle monitorering og optimering af den eksisterende konto, mens dine Finske kollegaer vil tage sig af Key words, annoncetekster o.l. i tæt samarbejde med dig. Da stillingen er nyoprettet, vil du have mulighed for at præge stillingen og være med til at justere arbejdsopgaverne. Du vil blive den lokale specialist på området, men bag dig står vores Group Marketing funktion klar med support ift. best practice og learnings fra andre markeder. Derudover arbejder vi sammen med en række bureauer, som også løbende kan konsulteres. Du skal trives med at være selvkørende, være tæt på beslutningerne samt se det motiverende i at have mulighed for at udvide dit kompetencefelt. Du vil komme til at referere til vores Head of Marketing Acquisition, som refererer direkte til vores Marketing Director.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Daglig monitorering + optimering af kampagner
  • Små og store optimeringstiltag ift. performance
  • Test af nye muligheder, kanaler eller strategier
  • Ugentlig intern rapportering
  • Månedlig rapportering til Management Teamet
  • Ad hoc opgaver, som analyser o.l. i samarbejde med dataansvarlig


Om dig

Du får i dette job, mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på dine ansvarsområder, hvorfor det er vigtigt, at du er proaktiv og finder det naturligt at udfordre forretningen med alternative løsningsforslag.

Som person er du analytisk, struktureret og god til at have fokus på detaljerne. Du trives med at være specialist inden for dit eget område, men har også en kommerciel forståelse og evner at se den større sammenhæng.

  • Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra en lignende stilling, eller har siddet med Google ads på bureau i nogle år.
  • Som person er du analytisk, struktureret og kender Google ads ud og ind, så der altid er styr på dine ansvarsområder, men du er samtidig nysgerrig på andre discipliner og forretningen i sin helhed, så du kan se de kommercielle sammenhænge.
  • Du er superbruger af Excel og/eller Power BI og kan finde ud af at analysere og formidle data til andre.
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Om Verisure
Verisure er en del af Securitas Direct koncernen, der er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. Med flere end 3 millioner kunder og 20.000 medarbejdere i hele verden, er vi nummer et i Europa og er stadig i kraftig vækst. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har et brand med en unik historie, som vi brænder for og er stolte af! Alt hvad vi gør, er ud fra vores vision: Det er en menneskeret at føle sig tryg og sikker, og vi er kendte for vores vilje og mod til at gå nye veje.

Vi tilbyder en høj grad af frihed og plads til at slippe dit potentiale løs i en flad organisationsstruktur, hvor vi har et uformelt og præstationsorienteret arbejdsmiljø. Vores virksomhed vokser konstant, så der er også gode muligheder for en international karriere. Vores hovedkontor er placeret i Glostrup, hvor du vil have din daglige gang og herunder kan nyde godt af flere personalegoder såsom kantineordning og fitnessrum.

Er du den rette profil?
Hvis du mener, at du er den rette profil til jobbet, så send os gerne dit CV samt motiveret ansøgning via knappen Send ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of Marketing Acquisition på tlf 6017 1373.

Vi behandler løbende ansøgninger.

Vi ser frem til at høre fra dig!  

 

 
VORES DNA OG HVEM VI ER




I Verisure har vi et sæt af nøgleværdier som definerer hvem vi er. Vi er dybt PASSIONEREDE i alt hvad vi foretager os, konstant INNOVATIVE og ENGAGEREDE I AT GØRE EN FORSKEL på både produkt- og servicesiden.

Vi udvikler os sammen som et TEAM og gør det med TILLID og ANSVAR som vores mærkesager.

 



 
+18,000 KOLLEGAER


Verisure udgør i dag et team på 18.000 medarbejdere globalt i fortsat vækst! Mere end 80 % af vores kollegaer supporterer dagligt vores kunder ved at yde den mest proaktive og professionelle service inden for sikkerhedsbranchen.
 

 
VI BESKYTTER I 16 LANDE


Vi er nr. 1 i Europa og Sydamerika. Med vores fremtidssikre platform og professionelle servicesamarbejde kan vi tilbyde vores kunder et unikt sortiment af alarmpakker og produkter og tjenester til det opkoblede smarte hjem på tværs af 16 lande.
 

 
24/7 SUPPORT 365 DAGE


Opkobling til vores egen kontrolcentral med overvågning døgnet rundt, fri vagtudrykning og professionel installation er fundamentet i vores forretning.
 

 
3 MIO. KUNDER STOLER PÅ OS


Vi er stolte over at beskytte mere end 3 mio. kunder på verdensplan ved at sikre deres familier, hjem og forretninger. Takket være et stort fokus på kvalitet og service er vores kunder blandt de mest tilfredse i branchen.

 
Vores historie

Verisure er Europas førende alarmselskab og en virksomhed i rivende vækst med ca. 3 mio. kunder. Hvert 30. sekund installeres et Verisure-system et sted i verden. Som nr. 1 i Europa og med kraftig vækst i Sydamerika, har Verisure ambitioner om at blive verdens største alarmselskab.

Verisure Danmark er en del af Securitas Direct AB, der blev grundlagt i 1988 som en del af virksomheden Securitas i Sverige. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne sikkerhedsleverandør.

 






Verisure er Europas førende alarmselskab og en virksomhed i rivende vækst med ca. 3 mio. kunder. Hvert 30. sekund installeres et Verisure-system et sted i verden. Som nr. 1 i Europa og med kraftig vækst i Sydamerika, har Verisure ambitioner om at blive verdens største alarmselskab.

Verisure Danmark er en del af Securitas Direct AB, der blev grundlagt i 1988 som en del af virksomheden Securitas i Sverige. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne sikkerhedsleverandør. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
 
    


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.