Vesterkærets Skole søger skolesekretær

Vesterkærets Skole – Skolen i Vestbyen søger skolesekretær pr. 1. november 2020.

Er du en dygtig sekretær, der altid møder elever, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere med et smil? Er du en blæksprutte, der kan navigere i en varieret hverdag, hvor der er mange forskellige spændende gøremål? Har du økonomisk overblik og flair for tal?

Så er du lige den skolesekretær, som vi står og mangler!

Vesterkærets Skole er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende og inkluderende pædagogik er en grundholdning på skolen. Vores pædagogiske mindset er forankret i vores udviklingsarbejde fællesskaber for alle, som danner grundlaget for vores pædagogiske tilgang og vores fælles sprog.

Vi er ligeledes i gang med at udfolde vores revitaliserede værdier (#dannelse, #fællesskab, #mangfoldighed, #trivsel, #viden), som danner fundamentet for vores arbejde nu og fremadrettet.

Vi har en skole, hvor vi prioriterer en god samarbejdskultur på tværs af de forskellige faggrupper. For at kunne lave god skole er det vigtigt, at alle tandhjul falder i hak ud fra en forståelse af, at alle medarbejdergrupper bidrager til løsning af vores fælles kerneopgave. Skolens sekretær har en helt central rolle i den opgave og skal kunne se sig selv som en del af hele skolens virke.
Vi har store ambitioner for vores skole, og vi forventer, at du vil tage del i dem.

Du bliver en del af et ”administrationsteam” (skoleleder, viceskoleleder, serviceleder, DUS/indskolingsleder, ekstra hjælper), hvor vi lægger vægt på:
Humor og godt humør
Troværdighed og ærlighed
Mod, vedholdenhed og nysgerrighed
Det skal være sjovt at gå på arbejde
At være ambitiøse og hårdt arbejdende

Som skolens kommende sekretær skal du kunne se dig selv i følgende opgaver (eller har ”gå på mod” til at lære det):
Kontering og økonomistyring
AULA og dets brugeradministration
KMD educa personale og Silkeborg Data
E-doc og journalisering
Administrere og planlægge vikardækning af lærerne

Vi forventer ligeledes, at du:
Er imødekommende, smilende og udadvendt
Kan arbejde selvstændigt og lave de rigtige prioriteringer
Kan lide at tale i telefon ??
Har lyst til at være en del af hele Vesterkærets Skole


Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med ca. 95 børn, ca. 50 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.
Vi har en unik placering i Aalborg, og du skal kunne se de muligheder, der ligger i, at vi er Vesterkærets Skole – Skolen i Vestbyen.

Mere viden?
Har du spørgsmål vedr. stillingen skal du tage kontakt til viceskoleleder Michael Christensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg (99 82 84 88).

Vigtige datoer
Ansøgningsfristen er onsdag d. 23. september 2020.
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag d. 29. september 2020.

Ansættelsesudvalget består af: skoleleder, viceskoleleder, teknisk serviceleder samt TR for HK.


Kvalifikationer og tid
Relevant kontoruddannelse skal haves.

Stillingen er på 24,4 løntimer, fordelt på 26,1 timer i 42 uger. Du vil blive ansat under gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.