Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi er i den heldige situation, at vi fra 2021 kan ansætte 4 nye sygeplejersker i stillingen som Aftensygeplejerske på vores to Plejecentre i Albertslund kommune.

Så her er et fantastisk tilbud til dig som sygeplejerske, der sætter pris på at arbejde med ældre mennesker og med høj faglighed glædes ved at yde en optimal pleje til mennesker der har brug for hjælp. Derfor søger vi sygeplejersker med følgende kvalifikationer:

  • Du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og kan bevare overblikket, samt   tålmodigheden i en, til tider travl og uforudsigelig hverdag 
  • Du har erfaring og interesse for at planlægge sygeplejeopgaverne, og at udførelsen tager hensyn til medarbejdernes kompetencer og beboernes ressourcer og behov. 
  • Du har erfaring og interessen for kompetenceudvikling af social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, både teoretisk og praktisk
  • Du vil få ansvar for, at vi også i aftenvagten har god og saglig pårørende kontakt, samt at vi kan tilbyde beboere og pårørende indflytningssamtaler, opfølgende samtaler og information med en sygeplejerske. 
  • Du vil være medansvarlig for, at vores dokumentation lever op til gældende retningslinjer, og erfaring med FSIII og CURA som dokumentationsredskab vil være en fordel, men ikke et krav
  • Du har gode It-kompetencer og kan navigere i vores omsorgsjournal og være ressourceperson ved dokumentation, i forhold til resten af personalegruppen. 
  • Du interesserer dig for palliativ pleje i forskellige stadier, og kan lide at passe, pleje og drage omsorg for både beboere og pårørende, i denne sidste fase af livet.
Præsentation af Albertshøj og Humlehusene.
Albertshøj:

Plejecenteret Albertshøj har i alt 81 plejeboliger fordelt på 3 etager, med tilhørende stor tagterrasse som inviterer til, at beboerne kan blive en del af hinandens hverdag. Plejecenteret er opdelt i 8 mindre grupper, hvoraf 2 særlige enheder indenfor demens og socialpsykiatri. Hver etage ledes af en afdelingsleder.
Det er vigtigt for os, at beboerne bliver mødt som værende et individ med en livshistorie og et liv der fortsat skal leves. Vi mener at 'livet skal leves hele livet' og at Albertshøj skal skabe rammerne for en tryg hverdag, hvor beboerne sikres den hjælp, der understøtter beboeren i at leve et liv, med størst mulig livskvalitet og uafhængighed.

Humlehusene:
Plejecenteret Humlehusene har i alt 47 plejeboliger fordelt på 2 huse, med tilhørende stor lukket have der inviterer til, at beboerne kan have en aktiv hverdag. Plejecenteret er opdelt i 6 mindre grupper og der er yderligere 3 gæsteboliger og hvert hus ledes af en afdelingsleder. I Humlehusene bor fortrinsvis mennesker med forskellige demenslidelser. 
Humlehusene tager udgangspunkt i den personcentreret omsorg, og vi ser hele mennesket og vi stræber efter at beboerne kan leve deres liv, hele livet ved at have kendskab til beboernes livshistorie. Vi søger at skabe et hverdagsliv, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og interesser. Vi har fokus på, hvordan vi bedst sikrer meningsfuldt indhold i hverdagen, og kvalitet i omsorgen og plejen.

Du skal vælge at søge en stilling hos os fordi vi tilbyder:
  • En spændende og nyoprettet stilling, og du vil få høj grad af indflydelse på din hverdag.  
  • Et spændende og udfordrende arbejde med et stort ansvarsområde og megen selvstændighed
  • Dygtige og engagerede kollegaer, medarbejdere og afdelingsledere, der har fokus på at højne beboernes levede liv
  • Løbende opkvalificering i form af uddannelse og kompetenceudvikling
  • Samarbejde og sparring med centersygeplejerske, ansat om dagen
  • Dit primære ansvar vil være sygeplejen hos beboerne og du skal være med til, at sikre og højne kvaliteten af sygeplejen hos den ofte komplekse beboer.
Hvis ovenstående har vagt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen ønskes besat d. 1. januar eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er d. 22. november og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25. november.

Yderligere oplysninger kan findes på vores hjemmeside www.plejebolig.albertslund.dk 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Christensen på tlf. 51663336, eller afdelingsleder Tina Falcke på tlf. 2222327.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.




 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.