Vi har brug for dig i vores tværfaglige team på Center for Senhjerneskade.
Arbejdssted: Center for Senhjerneskade, Sjællandsvej Kolding
Arbejdstid: 30 - 37 timer/ugen i dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. weekend
Ansættelse: Vi ansætter løbende, så send os din ansøgning i dag. Tiltrædeles snarest.
Lidt om os: Center for Senhjerneskade, Sjællandsvej, er en dejlig arbejdsplads, der består af et botilbud med 27 boliger og et dagcenter med 10 pladser. De ledige stillinger er tilknyttet botilbuddet.
Centrets målgruppe er voksne mennesker med erhvervet hjerneskade og fremadskridende neurologiske sygdomme, med svære fysiske og kognitive vanskeligheder til følge.
Vi arbejder tværfagligt og opslaget henvender sig derfor til såvel ergo- og fysioterapeuter sundhedsfagligt personale og pædagoger. Vi ønsker at have det tværfaglige team omkring borgeren i hele dennes døgnrytme og derfor indgår alle fagligheder i såvel dagvagter, som aftenvagter.
Hvad kan vi tilbyde:
- God introduktion,
- Gode og fagligt kompetente kolleger,
- Spændende arbejdsopgaver, og mulighed for faglig og personlig supervision
- Tid til faglig fordybelse og drøftelser
- Et arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivsel og dialog
- Plads til initiativ og udvikling.
- Ansvar for, og indflydelse på, planlægning af dine arbejdsopgaver
- Intern uddannelse samt neuropædagogisk grundkursus for fastansatte, senest efter 2 års ansættelse
Vi er en teambaseret organisation, hvor der arbejdes ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang i tværfaglige teams.
Vi tager udgangspunkt i borgerens centrum og understøtter borgernes mål og behov med vores neuropædagogiske tilgang.
Vi er en del af Socialforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at afspejle forvaltningens leveregler i samarbejdet og mødet med borgerne:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt inden for din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan / aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Vi ønsker af dig og dine kvalifikationer at:
- Du er dygtig til dit fag, bringer din faglighed i spil og stiller den til rådighed i teamet
- Du biddrager med en positiv indstilling og godt humør
- Du er motiveret for at arbejde med borgerens mål og aktiviteter, også når det er komplekst
- Du er fysisk og psykisk robust
- Du kender og accepterer egne grænser
- Du kan reflektere over egen praksis og kan omsætte den supervision du modtager i praksis
- Du har erfaring med at arbejde tværfagligt
- Du er erfaren i dokumentation og er god til at formulere dig på skrift
- Du kan lide at arbejde i en organisation, der er i løbende udvikling og forandring
- Du har almindeligt kørekort da du kører Centerets busser, der gives introduktion til at køre busserne
Supplerende oplysninger fås ved henvendelse mellem kl. 9 og 10 på hverdage hos Afdelingsledere: Pia Høg Jørgensen tlf. 2460 2648, Dorte Jensen tlf. 2157 4347 og Anette Lange tlf. 2757 4527
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV, og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af ansøger.
Søg stillingen online via linket herunder.
Ved evt. ansættelse indhentes straffeattest.