Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi mangler en ernergisk og kompetent kollega til team hos to søde brødre, Greve

Aflastning, praktisk hjælp og overvågning

Er du klar på et arbejde med et brødrepar, der har brug for din nærhed og evner til at skabe en god og tryg hverdag? Ser du det som en fordel, at I altid er to kolleger på vagt?

Drengene er 14 og 15 år gamle, multihandicappede og har meget svær epilepsi. Din hjælp består i overvågning af epileptiske anfald, skabe tryghed og ro i deres omgivelser og være med til træning af drengene samt hjælpe med alt personlig pleje og mad.

Drengene passes samtidig og du vil derfor altid have en kollega ved din side, som du planlægger opgaver og gåture med, og som ligeledes kan bruges til sparring. Du kommer til at arbejde under gode ergonomiske forhold i en gennemtænkt ”afdeling” for drengene i familiens hjem.


Vagterne, løn og ansætteksesvilkår

Vi har flere ledige stilinger lige pt, og mangler vagter edr kan varetage 15-25 timer om ugen (flere timer kan komme på tale)

Vagterne i ordningen lyder som følger: nattevagter kl 19-07, dagvagter i weekender 7-19 og aftenvager tirsdag og onsdag 16.30-22.00.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 12, hvilket svarer til en grundløn på 136,28 kr/timen + tillæg.


Hvem er du?

  • Mødestabil – så drengene oplever kontinuitet og kendte personer omkring sig.
  • Fleksibel – vi arbejder alle årets dage, også ved jul, nytår osv. Dette er en nødvendighed, da ukendte ikke kan passe drengene.
  • Mentalt robust – idet drengene kan have en hård dag, med anfald og har brug for at du beroligere og skaber tryghed omkring dem.
  • God fysik – Da du skal træne med drengene på gulvet.
  • Erfaring – Må du meget gerne have erfaring inden for børn/unge og handicap, men ikke et krav, da du vil blive grundigt oplært.
  • Holdspiller - Som trives med at være sammen med en anden kollega på vagt, hvor I skal samarbejde omkring drengene og arbejdsopgaverne der skal udføres.
  • Positiv - Din indstilling til drengene, familien, arbejdsopgaverne, samarbejdet med kollegaer og din teamleder vægtes højt.
Det får du

  • Altid en kollega ved din side på dine vagter til hjælp og sparring.
  • En fast teamleder, der har ansvaret for drengenes ordning, din ansættelse, trivsel og udvikling, og som vil sikre sig at du har det godt i din ansættelse.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejde og fritid.
  • Gode arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø.
  • Dygtige og gode kolleger- dine kollegaer kender drengene godt. Så du vil få en god og grundig oplæring.

Ansøgning og kontakt

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, og ansætter lige så snart, den rigtige kandidat er fundet.

For at imødekomme forholdsreglerne omkring corona afholder vi videosamtaler. Du kan læse mere her.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.