Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi ønsker os en natsygeplejerske til akut geriatri, Holbæk Sygehus

Har du interesse og måske erfaring med den geriatriske patient, så er det dig vi søger som fast nattevagt på geriatrisk afsnit. Stillingen er planlagt med nattevagt i ulige uger, skulle du ønske en kombineret stilling vil vi gerne drøfte dette.

Afsnittet er et akut geriatrisk afsnit med 20 sengepladser. Geriatriske patienter har typisk komplekse problemstillinger i form af mange samtidige sygdomme, stort medicinforbrug, funktionstab og reduceret egenomsorgs kapacitet.

Vi behandler, plejer og vurderer patienter med faldproblematikker, faldende funktionsniveau, forvirringstilstande, infektioner og uafklarede symptomer hos den ældre. Vi lægger stor vægt på, at holde fokus på patienternes akutte og aktuelle sygdomme samtidig med at vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang så patienten ikke taber yderligere funktionsniveau under indlæggelsen. Vi ser samarbejdet med de pårørende, som en vigtig ressource for vores patienter.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper på afsnittet social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, lægesekretærer og diætister. Ergo- og fysioterapeuterne har en integreret funktion i afsnittet, og deltager i mobilisering, ernæring og andre relevante områder ift. Patientens videre forløb. Det tværsektorielle samarbejde med primær sektor er også en stor del af vores hverdag.

Det er et afsnit hvor ikke to dage er ens og hvor vi tager godt hånd om hinanden og vi holder humøret højt også når hverdagen er travl. Vi afholder intern undervisning en gang om ugen, og der er gode muligheder for bed-side undervisning i relevante emner.

Vi tilbyder

  • En stilling hvor du har mulighed for at udfordre dig selv og din sygepleje.

  • Engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient.

  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have et højt fagligt niveau og en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er nøgleord.

  • En afdeling som er uddannelsessted for læger, sygeplejestuderende og SSA-elever og vejledning derfor er en naturlig del af det daglige arbejde.

  • Fælles intro undervisning i udvalgte emner.

  • Mentorordning og et planlagt struktureret introduktions forløb, der tilrettelægges endeligt efter dine behov.

  • Som en del af Medicinsk afdeling tilbydes du deltagelse i et fagligt udviklingstiltag, hvor du får undervisning og vejledning samt mulighed for at demonstrere en række kliniske procedurer – vi kalder det Skills Stations.

Din profil

  • Du er motiveret for at udføre og videreudvikle den akut geriatriske sygepleje i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.

  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar, både fagligt og personligt

  • Du kan se værdierne i at arbejde tværfagligt til gavn for de geriatriske patienter, og evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde.

  • Du trives med at tilrettelægge og være ansvarlig for sygeplejen til svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb.

  • Du ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere, og kan prioritere og strukturere dine opgaver, så patienterne og pårørende oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge en stillingen hos os. Er du interesseret i at høre eller mere om stillingen eller komme forbi til et besøg, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Susanne Fischer Andersen på tlf.: 24 92 09 35.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2020

Tiltrædelse: 1. september eller efter aftale

Der vil løbende blive afholdt samtaler

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.