Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi opruster... Vil du være en del af vores store nye hæmatologiske afdeling?

... for lige nu søger vi nye kollegaer til vores sengeafsnit Du får her muligheden for at blive en del af vores kommende store velfungerende enhed med sygeplejersker fordelt på både et sengeafsnit og et ambulatorium. Vi er i øjeblikket forankret i TEAM 1, Klinik for Blodsygdomme, hvor vi huser 20 patienter i vores sengeafsnit, og i vores ambulatorium har vi ca. 70 besøg dagligt.

Vi ser frem til at blive samlet til én stor og spændende afdeling, for vi er lige nu i gang med at træde de første skridt på vejen til at fusionere med vores søsterafsnit fra Herlev. Der kommer til at ske mange spændende ting og være masser af muligheder for at få indflydelse og være med til at skabe det nye ”vores” .Muligheden for at 1+1 kan give 3 ligger foran os.

Hæmatologien er et spændende og komplekst speciale for den sygeplejerske, der søger faglige udfordringer og ønsker at arbejde med fokus på patienten og højne den sygeplejefaglige udvikling . Vores nuværende patientgruppe behandles primært for bl.a. Myelomatose, Lymfekræft og CLL. En arbejdsdag kan være meget afvekslende, da vores patienter skal have opfyldt både grundlæggende og komplekse plejebehov, og der er akutte og palliative arbejdsopgaver, samarbejde med pårørende, samt en del koordinering,

Afdelingen bærer præg af godt humør, god kollegial sparring og velfungerende samarbejde på tværs. Vi vægter det faglige niveau højt, og arbejder hele tiden på at styrke og udvikle de faglige kompetencer, til at kunne varetage plejeopgaverne. Så udover, at du får søde og dygtige kollegaer, får du også muligheden, for at være med i en afdeling, hvor der er fokus på din faglige udvikling. Vi er et engageret team, som har fokus på tillid, nærvær og det gode samarbejde, samt det gode læringsmiljø.

Vi arbejder i skiftende vagter, (både dag-, aften- og nattevager) og i gennemsnit hver 3. weekend, hvor du skal forvente ca. 8 – 10 vagter på 4 uger. I dagvagterne arbejder vi i makkerpar. Det giver mulighed for faglig sparring, udvikling og godt kollega sammenhold. Stillingerne er på 32/37 timer/uge i vores sengeafsnit. I introduktionsperioden er 37 timer7uge en forudsætning.

Vi arbejder meget målrettet med en mentorordning, som sikrer dig et stærkt introduktions- og oplæringsprogram.

Vi tilbyder dig

  • At du introduceres af vores on-boarding team, som du følger de første 2 uger. Herefter tilknyttes du en mentor, som du følger de næste 4 uger, hvor du selvfølgelig er udenfor normeringen.
  • Mulighed for faglig udvikling indenfor specialet – både for den erfarne og nyuddannede sygeplejerske. Vi bruger Kompetencekort som introduktionsredskab.
  • Faglig tilrettelagt undervisning internt og eksternt ved læger/sygeplejersker, samt temadage og certificering i medicinsk kræftbehandling.
  • Tæt samarbejde med vores læger, kliniske sygeplejespecialister, introduktionssygeplejersker, ambulatorium og palliative enhed
  • En engageret og lyttende ledergruppe, der værdsætter og tilstræber et optimalt arbejdsmiljø
  • Indflydelse på egen vagtplan - vi arbejder med ønskeplan.
  • Stor mulighed for at sætte dig præg på den faglige profil – og stor inddragelse af dine kompetencer og engagement.
  • Stærkt kollegialt sammenhold og samarbejde. Med plads til grin og faglig sparring.
  • Derudover har vi supervision til både nye og erfarne sygeplejersker.
Vi drømmer om, at du som fremtidig kollega :

  • Har interesse i og villig til at lære
  • Har en positiv livsindstilling og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er dedikeret og ambitiøs, kan arbejde selvstændigt, men også god til at samarbejde
  • Er rummelig og god kommunikativt med patienter, pårørende og kollegaer
  • Har gode ideer og ikke bange for at dele dem. Ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Har et par års erfaring som sygeplejerske – gerne indenfor hæmatologien eller onkologien. Er du nyuddannet eller uddannes du til januar er der også mange muligheder hos os – så hold dig ikke tilbage med at søge.
Ansøgningsfrist er d. 23. november kl. 12.00. Samtaler afholdes 25.og 26. november 2020

Stillingerne er ledige pr. 1.januar 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Hvis du er blevet nysgerrig og bare må vide mere eller du har uddybende spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe til vores afdelingssygeplejerske Sonja Ishøi på 35451150 eller sende en mail til sonja.ishoei@regionh.dk

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.