Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi sætter fart på den agile transformation og søger derfor flere Scrum Masters

Omstillingen til et 100 % grønt energisystem kræver, at vi udvikler nye løsninger i et højt tempo, hvilket betyder, at vi også skal omstille os i Energinet. Vi er i gang med at afprøve nye arbejdsformer og metoder, som kan hjælpe os til at træffe hurtigere beslutninger, øge vores innovationskraft og styrke det tværgående samarbejde. Transformation med SAFe og de agile metoder er et centralt omdrejningspunkt – og til at hjælpe os med det, søger vi dygtige Scrum Masters til at sikre en succesfuld eksekvering af de agile udviklingsmetoder.

Du bliver en del af en organisation hvor fleksibilitet spiller en afgørende rolle. Du får derfor tilbudt et fuldt kontor-setup til en god hjemmearbejdsplads, for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Fokus på mennesker, processer og facilitering

Energinet står for at etablere, drive og vedligeholde Danmarks overordnede el- og gasnet inklusive alle udlandsforbindelser. Både gas- og elnettet er som led i den grønne omstilling under væsentlig ud- og ombygning, og it spiller en stor rolle i understøttelsen og udviklingen af dette.

Som en af vores nye Scrum Masters får du en væsentlig rolle i vores ambitiøse SAFe-transformation. Med fokus på at skabe de optimale betingelser for teamet, har du et stort drive og øje for teamets trivsel ved at fjerne de forhindringer, der står i vejen for teamets succes. Du navigerer i teammedlemmernes og kundens behov, med det formål at opnå resultater i overensstemmelse med virksomhedens værdier, principper og forretningsmæssige mål.

Vi søger Scrum Masters til flere teams i it-udviklingsområdet, hvor vi arbejder med spændende opgaver inden for; data, digitalisering, analytics og softwareudvikling, som er med til at understøtte og udvikle Energinets forretning og den grønne omstilling.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Sikre og skabe rammerne for at teamet og eksterne ressourcer leverer optimalt
  • Understøtte og coache teamet i agile arbejdsmetoder
  • Facilitere events - i samarbejde med teamet og Product Owners
  • Identificere og adressere forhindringer for teamets fremdrift
  • Facilitere ved at sætte scenen og give klare rammer, hvor teamet kan samarbejde og agere som et selvstyrende team
  • Bidrage til den agile transformation, som en af flere forandringsagenter.
  • Glæd dig til, sammen med vores faglige stærke teams, at arbejde med ambitiøse løsninger i en koncern i kraftig udvikling. Da det er et nyoprettet job i et område under udvikling, får du en unik mulighed for at sætte dit præg på transformationen. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig og personlig udvikling, derfor bliver der rig mulighed for at vokse i og udvikle rollen.

    Metodestærk og motiverende profil med lyst til at arbejde med mennesker og processer

    Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi først og fremmest vægter, at du har et agilt mindset - og ikke mindst har lyst til at opnå resultater i en faciliterende og coachende rolle, hvor du primært koordinerer og baner vejen. Måske har du allerede erfaring som Scrum Master, det er dog ikke et krav, og vi klæder dig gerne på til at kunne varetage rollen. Vi tænker, at en baggrund inden for fx UX- eller adfærdsdesign også kunne være interessant. Sprogligt kan du kommunikere flydende på dansk i både skrift og tale – og behersker engelsk til forretningsbrug.

    På det personlige plan er du udadvendt og nærværende, ligesom du i kraft af din strukturerede og metodiske tilgang har særdeles gode faciliteringskompetencer. Du kommunikerer med gennemslagskraft og respekt og fungerer særdeles godt i et team, hvor du qua din rolle har et særligt fokus på relationer og samarbejde. Du er ambitiøs og kan lide at blive udfordret i dine opgaver.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.