Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger 2 fagligt dygtige pædagoger til vuggestueafdelingen samt en pædagog til barselsvikariat

Vi skaber tryghed og nærvær for de korteste ben i byen
Vil du være en del af et spændende børneliv i Børnehuset Fælleden og arbejde sammen med fagligt kompetente kolleger?

Vi søger 2 fagligt dygtige pædagoger til vuggestueafdelingen Begge stillinger er på 37 timer pr. uge og er faste stillinger.

Derudover en pædagog til barselsvikariat fra 1. juni på 35 t. pr. uge.


Vi søger dig, der evner og vokser fagligt af at reflektere sammen med os andre. Vi arbejder med at skabe livsglade børn gennem trivsel, udvikling, leg og læring. Trivsel for det enkelte barn gennem medbestemmelse og medinddragelse. Vi arbejder målrettet med det enkelte barns selvstændighed og selvhjulpenhed.

Vi prioriterer at udvikle os sammen og stiller høje krav til fagligheden.

Hvem er vi?
Vi er et nyt hus med plads til 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, som startede for et år siden. To børnehavegrupper er allerede fyldt op og vi er nu kommet til åbningen af tredje gruppe i januar 2021. Gruppen der dannes, er egne vuggestuebørn, der nu skal videre i børnehave.

Vi er i pavilloner, men flytter senest primo 2023 ind i vores nye permanente bygninger lige ved siden af.

Amager Fælled ligger lige uden for døren, og vi vægter udelivet og naturoplevelser højt. Vi er i proces med at skabe vores fælles kultur i huset og har fokus på at arbejde hen imod en naturprofil.

Vi arbejder både i teams og på tværs i huset for at skabe det bedste miljø for både børn, forældre og personale.

Vi tilbyder personalegoder som massagestole til fri afbenyttelse, gratis kaffe og te i pausen, pædagogisk forberedelsestid, gode kolleger, egen termodragt, regntøj og kedeldragt under ansættelsen, så du kan holde varmen, da vi gerne vil være meget ude.

Læs mere om os på: www.bhfaelleden.kk.dk

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og har et positivt livs- og menneskesyn. Du ser det unikke i det enkelte barn. Du kan tage lederskab i en børnegruppe og evner at arbejde fagligt, inkluderende og med overblik. Du forstår også nødvendigheden i løbende at udfordre dig selv på dit barnesyn, børneperspektiver og din pædagogiske praksis.

Du evner at medinddrage og samarbejde med forældrene om deres barns trivsel og udvikling. Du brænder for arbejdet med den styrkede læreplan og ser muligheder i at arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling gennem hele dagen.

Du har ambitioner om at være med til at kvalitetsudvikle vores pædagogiske praksis.

Du vil være medskaber af en inspirerende og læringsfyldt hverdag for børnene – en hverdag hvor du udstråler glæde, nærvær og kan lide at lege med børnene.

Du kan planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere systematisk og struktureret ud fra handleplaner, læreplaner og pædagogiske teorier.

I din ansøgning må du gerne lægge vægt på:

  • Hvilke af ovenstående kompetencer og interesser passer på dig?
  • Hvordan vil du gøre brug af dem i dit arbejde som pædagog?
  • Hvad vil du bidrage pædagogfagligt med?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Send din ansøgning via knappen "Send ansøgning" nedenfor.

Der vil løbende indkaldes til samtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.