Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger 2 Social- og sundhedsassistenter til vikariat i Dagcentrene på Bornholm.

Én vikar til dagtilbuddet i Nexø,  (på Nørremøllecentret)  på ca.  30 timer pr uge fra 1. juli til 30. september 2018.



 



Én vikar til dagtilbuddet i Rønne (på Sønderbo) på ca.  30 timer pr uge fra 18. juni til 31. august 2018.



 



For begge stillinger: fri i alle weekender - der arbejdes på hverdage i mellem kl. 8 – 16.00.



 



Dagcenteret i Rønne modtager dagligt ca. 50 borgere fra eget hjem



Dagcenteret i Nexø modtager dagligt ca. 40 borgere fra eget hjem



 



Formålet med tilbuddet er pejlemærke og styrerende for den daglige indsats i omsorgen, samværet og samarbejdet med borgerne og dennes pårørende.



 



Vi forventer at du




  • Er fagligt velkvalificeret til indsatser hos borgere med svært sammensatte social- og sundhedsmæssige problemstillinger

  • Tænker og handler i et rehabiliterende perspektiv – og understøtter borgerne i egen formåen, med en kreativ tilgang såvel fysisk, praktisk og mentalt.

  • Deltager i planlægningen af aktiviteter og varetager disse sammen med borgerne.

  • Kan planlægge og agere i en ofte uforudsigelig dag, som kræver hurtig omstillingsparathed.

  • Viser respekt for den enkelte borger og dennes pårørende

  • Kan arbejde selvstændigt i et tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere på tværs.

  • Er stabil og kan agere i en travl hverdag, gerne med godt humør

  • Viser engagement og åbenhed.

  • Kan anvende IT på brugerniveau og gerne bekendt med KMD Care.



Vi tilbyder




  • Udvikling og muligheder inden for eget ansvars- og kompetence område

  • Godt kollegialt samarbejde  

  • Fokus på trivsel og positive oplevelser i hverdagen for såvel borgere som medarbejdere

  • Medindflydelse, medbestemmelse og medansvar



Løn- og ansættelsesvilkår



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.



 



Praktisk information



Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 26.marts 2018



Samtaler forventes at finde sted i uge 13 og 14 2018.



 



Ønsker du at høre mere, kan du kontakte leder af Rehabilitering Sønderbo Janike Thisen på 3018 0421.



 



Center for Sundhed 



Center for Sundhed er en levende arbejdsplads med lyst og vilje til forandring.  Som medarbejder skal du være med til at drive innovation og frigive det kæmpe potentiale af kompetencer, som vi har blandt vores medarbejdere. Vi arbejder hele tiden med at udvikle innovative ideer og processer, så borgerne får mere effekt og kvalitet for pengene, og vi er allerede foregangsmænd i Danmark med løsninger inden for f.eks. demens, diabetes og socialpsykiatri. Vi er en flad organisation, hvor der både er rummeligt og højt til loftet. Vi har en uhøjtidelig, men professionel arbejdsform, hvor vi forsøger at udvikle os i fællesskab. Vi arbejder med frihed under ansvar og tillid til den enkelte. Vi betragter fejltrin som den uundgåelige makker til innovation, og har et lærende perspektiv når det sker 



 



Bornholms Regionskommune



Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.



På http://www.brk.dk/" target=blank> kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.



På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.



 



Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?



Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.



Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her