Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger 2 stk. nye kollegaer til vores allerede passionerede team hos PureKeyClub.dk

Kundeservice/support:

Vi har vokseværk, og søger derfor to fuldtidsansatte til vores danske kundeservice afdeling hos PureKeyClub.dk, i hjertet af København.

Her vil du indgå i et dynamisk team, hvor dine daglige arbejdsopgaver primært vil bestå i at have den daglige kontakt til vores kunder - herunder rådgivning og erfaringer med CBD-produkter. Hos PureKeyclub familien, stræber vi hver dag efter at give kunderne den absolut bedste service.

Hos PureKeyClub går vi op i mennesker og vores ansatte - alle er velkommen hos os. Erfaring indenfor kundeservice er ikke et krav, og du vil i den første tid gennemgå et oplæringsforløb i vores arbejdsgange, produkter og filosofi. Det er et plus, men ikke et krav, hvis du selv er forbruger af CBD-produkter, eller på anden vis har kendskab til CBD-markedet. Det kunne være familiære relationer eller lignende, hvor du selv har oplevet hvad CBD kan gøre for mennesker.

For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne, at du kan identificere dig selv med et eller flere punkter fra listen: 

  • Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd i en travl hverdag.
  • Er god til at imødekomme kunder i øjenhøjde og kan levere et klart og tydeligt budskab, uanset hvem du taler med.
  • Er anerkendende og forstående i din tilgang til andre mennesker.
  • Har erfaring eller kendskab til CBD-produkter.
  • Kan kommunikere på dansk – både skriftligt såvel som mundtligt. 
  • Trives i et miljø, hvor du arbejder med mennesker og altid stræber efter at gøre dit bedste. 

Hos PureKeyclub mener vi nøglen til succes går hånd i hånd med en god og engageret kundeservice. Vi ønsker altid at kunden får et smil på læben, og en oplevelse udover det sædvanlige. Det vil være din fornemmeste opgave hos os.

Dine daglige arbejdsopgaver vil primært bestå i at supportere og servicere PureKeyclub’s kunder på telefonen og via e-mail.

Arbejdstiden:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med mulighed for hjemmearbejde. Åbningstiderne er alle hverdage mellem 09-17, og lørdage mellem 10-14. Vagtplaner koordineres internt i teamet, så alle kan få hverdagen til at hænge sammen.

Løn og kompensation:
Hos PureKeyclub tilbyder vi en konkurrencedygtig løn som tager din erfaring og kvalifikationer i betragtning.

Du bliver en del af noget helt unikt og særligt:

PureKeyClub.dk er en af de mest erfarne virksomheder indenfor salg og produktion af CBD-produkter i Danmark. Vi producerer kun økologiske produkter som i dag dækker over en kosmetik/creme serie, og selvfølgelig vores bestseller, CBD-olien. Vi varetager selv produktionen af vores produkter, hvilket giver PureKeyClub’s kunder mulighed for at købe kvalitetsprodukter til markedets absolut laveste priser.  Du bliver en del af et team på i alt 8 personer, som hver især brænder for udbredelsen af CBD produkter på hver deres unikke måde. For yderligere information kan du altid besøge os på www.PureKeyClub.dk

Ansøgning og kontakt

Såfremt du finder stillingen interessant, så skynd dig at sende os din ansøgning hurtigst muligt.
Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os på job@PureKeyClub.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.