Vi søger 2 Sundhedsplejersker til faste stillinger i Sundhedsplejen

Stillingerne er kombineret skole- og småbørnssundhedspleje.

Ansættelsen er på gennemsnitlig 32 timer ugentligt, og er fra den 1 juli 2018 eller efter aftale.
Som sygeplejerske har du mulighed for at blive ansat på dispensation indtil 31. december 2018. Dette forudsætter, at det ikke er muligt at ansætte uddannede sundhedsplejerske i stillingeren og at du opfylder kravene til at starte på sundhedsplejerske uddannelsen.

Vi tilbyder:

  • 12 engagerede og dygtige kollegaer
  • Kollegial sparring og supervision
  • Et arbejde med fokus på det tværfaglige samarbejde og tidlig indsats
  • Et selvstændigt job med mange spændende udfordringer og stort ansvar
  • Arbejde med elektronisk journal (Novax)

Vi søger ny kollega der:

  • Brænder for at udvikle faget
  • Er åben, udviklingsorientering og fleksibel.
  • Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
  • Både kan arbejde struktureret og også fungerer godt alene og i samarbejde med andre.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • Gerne må være nyuddannede.
  • Har IT kendskab
  • Har kørekort

Du bliver en del af et engageret og fagligt dygtigt team på 8 sundhedsplejersker, 4 familiebehandlere og en teamleder, der alle brænder for at gøre en forskel for børn og familier på Bornholm, hvor der fødes ca. 260 børn om året.

Sundhedsplejen tilbyder forældreforberedende kursus, hjemmebesøg, mødre gruppe, barselscafe, ind- og udskolingsundersøgelse samt screening og sundhedssamtaler til skolebørn.

Familiebehandlerne arbejder med dagbehandling af udsatte familier med børn i alderen 0-5 år. Ligeledes har vi en mødre gruppe sammen med familiebehandler. 

Vi prioriterer en høj tværfaglighed og lægger meget vægt på det tværfaglige samarbejde med alle enheder i kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 13 maj.

Ansættelsessamtaler vil foregå den 18 maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Hansen på 3018 0597.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her