Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger anlægsgartner til Lumby og Stige Kirkegårde

Faglært anlægsgartner/gartner/gartneriarbejder søges til Lumby og Stige kirkegårde. Lumby og Stige Kirkegårde er by-kirkegårde beliggende i 2 sogne med ét menighedsråd.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, ansættelsen sker fra 1. marts til og med 30. november, med en årlig hjemsendelsesperiode fra 1. december til og med 28. februar.

Du vil blive ansat på kirkegården med kirketjeneste, så du vil skulle indgå i en vagtplan sammen med kirkegårdens øvrige ansatte.

Stillingen ønskes besat 1. marts 2021

Stillingen omfatter

  • Anlæg og omlægning af gravsteder og andre arealer
  • Pleje og vedligeholdelse af grønne arealer f.eks. hækklipning, staudebede mm.
  • Plantning og beskæring
  • Grandækning
  • Gravstedsvedligeholdelse samt forefaldende arbejde.
  • Urnenedsættelse samt begravelser
  • Kirketjeneste i hverdage, weekender og helligdage
    • Rengøring af kirkerne
    • Klargøring af kirkerne
    • Rengøring af toiletter
    • Lave alterbuketter
    • Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger

Vi forventer at du:

  • Har flair for det grønne arbejde, og lyst til at arbejde udenfor i al slags vejr
  • Kan betjene, og udføre daglig servicering og vedligehold af vores maskiner
  • Har evne til at arbejde selvstændigt, og sammen med kirkens øvrige ansatte
  • Kan bidrage til et godt samarbejde med kollegaer, ledelse og menighedsråd
  • Kan vise initiativ og er forandringsparat
  • Er imødekommende overfor kirke/kirkegårdens besøgende og har evne til at møde mennesker i sorg
  • Har ordenssans og kan lide udfordringer og bevare overblikket i en travl hverdag

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads i fortsat udvikling
  • En alsidig og fleksibel arbejdsplads
  • Ordnede arbejdsforhold i et positivt arbejdsmiljø
  • Et arbejdsteam bestående af kirkegårdsleder, 2 kollegaer på kirkegårdene, samt kirkesanger, organist, kordegn og præster
  • Medindflydelse på eget arbejde i samarbejde med kirkegårdslederen

Afhængigt af opgaver og årstid, kan der i perioder forekomme overarbejde, som afspadseres.

Ved kirkerne er der installeret automatisk ringning.

Det forventes at du kan benytte egen bil til kørsel mellem kirkegårdene. Dette afregnes med kørselsgodtgørelse.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen Offentligt ansatte 2018-2021 – Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere og gartnere

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Uden gartneruddannelse udgør lønnen årligt 230.938 kr. (trin 1) og 237.386 kr. (trin 2)

Med gartneruddannelse udgør lønnen årligt 265.147 kr. (trin 1) og 273.086 kr. (trin 2)

Ansættelsen sker på timeløn og overgår til månedslønsansættelse efter 5 måneders uafbrudt ansættelse. Stillingen indebærer 3 mdr. prøvetid.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Camilla Philipsen på telefon 29 24 78 32 mellem kl. 8.00 – 15.00.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Kirkekontoret på sikker post:

https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=7844

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. januar 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes af finde sted i uge 5 og 6.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelse.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.