Vi søger Danmarks dygtigste pædagog............
Natur og idrætsinstitutionen ”Åsagergård” søger
Danmarks dygtigste pædagog som skal være med til at opkvalificere vores dagtilbud – er det dig?
Vi søger en positiv og energisk pædagog, som har en legene tilgang til børnene og som trives i en hverdag med bevægelse.
Vi er en integreret institution og det er derfor vigtigt, at du kan tænke 0 – 6 års området, som en helhed. Vi leder efter en uddannet pædagog som har et højt drive, og som i arbejdet med børnene er rummelig, beslutsom og empatisk. En pædagog som kan veksel mellem høj faglighed og leg, høj og lav arousal, tør være i børnehøjde og bruge sig selv. Vi forventer, du har overblik, og evner at planlægge og dokumenterer den pædagogisk praksis, både som arbejdsredskab, og i en forældre kontekst.
Vores pædagogiske profil -”natur og pædagogisk idræt”, skal du kunne se dig selv som en aktiv medspiller i.
Faglighed er vigtig! – men vi lægger også stor vægt på et stærkt og varmt sammenhold. Dette baseret på respekt, humor, interesse og forståelse for hinanden som hele mennesker.
Vi kan tilbyde:
- Et højt fagligt niveau.
- Medbestemmelse og indflydelse i det daglige arbejde.
- Et hus med arbejdsglæde og engagement, - hvor humor, tillid og omsorg for hinanden, er essentiel for vores evne til, at løse vores kerneopgaver.
- En dagligdag med fokus på nærvær via pædagogiske aktiviteter, børns generelle udvikling og selv-refleksion.
- Vi arbejder med Marte Meo - det udviklingsstøttende samspil.
- Vi har tryghed i vores personalegrupper og tør derfor at være med til at udvikle os selv og vores kollegaer i et tillidsfuldt samspil.
Vi forventer at:
- Du har stor indsigt i udviklingen af børn 0 – 6 år.
- Du kan arbejde strukturere ud fra den pædagogiske læreplan, med fokus på dokumentation og evaluering.
- Du hviler i dig selv, fagligt såvel som menneskeligt.
- Du er tydelig i din kommunikation. - Er anerkendende, empatisk, nærværende og skaber tryghed i dit møde med børn og forældre.
- Du er engageret, med faglige og menneskelige ambitioner.
- Du vægter et godt samarbejde højt.
- Du har interesse for bevægelse, natur, musik og kreativitet, - og kan begrunde dine aktiviteter ud fra et pædagogfagligt aspekt.
- Er fleksibel / loyal / stabil / udadvendt – og kan arbejde selvstændigt, såvel som værende en god holdspiller.
- Du har lyst til faglig debat.
- Du brænder for 0 – 6 års området.
Åsagergård, er sammen med sin søster-institution; strandhuset, en selvejende virksomhed under navnet ”Børnehuset Karlslunde Strand”. Vi ligger i et ressourcestærkt område, med kort afstand til naturoplevelser.
Løn efter gældende overenskomst. Send en ansøgning (med cv og eksamensbevis) til Åsagergård pr. mail: gte@greve.dk
Det er muligt at få en rundvisning i institutionen. Kontakt Leder Gitte Nielsen Tlf: 31669252 eller afdelingsleder Tina Meier tlf. 31530394.
Sidste ansøgningsfrist: tirsdag d. 15/2- 2022
Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 7.
Source: Ofir advertiser
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk