Vi søger dig, der brænder for madkvalitet og udvikling af køkkendrift

Køkkenleder med ansvar for Fredensborg Kommunes 2 produktionskøkkener beliggende på plejecentrene Lystholm i Fredensborg og Øresundshjemmet i Humlebæk.


Vi søger en innovativ og udviklingsorienteret køkkenleder

Lystholms køkkenleder gennem 25 år går på pension fra 1. maj 2018. Det er samtidigt politisk besluttet at sammenlægge drift og udvikling af kommunens 2 produktionskøkkener under én leder.

Vi leder efter dig, der kan gå foran i en udviklingsproces, hvor madkvaliteten til kommunens ældre borgere fortsat sikres og udvikles - med en høj grad af brugerinddragelse. Samtidigt hermed skal de 2 køkkener samles om én fælles kultur, præget af fagligt engagement, udvikling, læringsfællesskaber og en god balance mellem bevarelse og fornyelse.


Lidt om vores 2 køkkener:

Køkkenet på Lystholm Pleje- og Aktivitetscenter i Fredensborg leverer ca. 300 portioner varm mad (køle-/vakuumproduktion) og 100 portioner kold mad dagligt. Der produceres hovedsageligt i dagtimer på hverdage.

Køkkenet på Øresundshjemmet i Humlebæk har varm produktion til ca. 100 borgere dagligt, 7 dage om ugen.

I de 2 køkkener arbejder i alt ca. 20 medarbejdere med forskellige uddannelser, bl.a. økonoma, kokke og ernæringsassistenter. Der er et højt fagligt niveau og engagement omkring udvikling og produktion af den gode hverdagsmad til borgerne og omkring den løbende tilpasning af diætformer og konsistenser, så maden matcher også de svagere borgeres behov.


Hvad bliver dine opgaver?

I samarbejde med dine medarbejdere sikrer du det kost- og ernæringsfaglige niveau og den daglige produktion og kvalitet jf. kommunens kvalitetsstandarder samt gældende regler og lovgivning.

Du er direkte personaleleder for aktuelt ca. 20 medarbejdere og har som sådan ansvar for såvel personaleadministration, herunder vagtplanlægning, som personaleudvikling, rekruttering, arbejdsmiljø og trivsel i dine grupper.

Du har medansvar for køkkenernes budget og økonomi i tæt samarbejde med Lystholms centerleder.

For en nærmere beskrivelse af opgaver og ansvar henvises til stillings- og funktionsbeskrivelsen.


Hvem er du som leder?

Du er en erfaren leder, der benytter inddragende og anerkendende processer til at sikre kvalitet og udvikling i din personalegruppe. Du opleves som åben, lydhør, fleksibel, tilgængelig og synlig af dine medarbejdere. Du har gode relationelle kompetencer og er en stærk kommunikator, der kan sikre ejerskab, commitment og sammenhæng mellem vision, værdier og resultater.

Du formår at være handlings- og løsningsorienteret omkring den daglige drift og kan samtidig bidrage til strategier og visioner i forhold til udviklingen af den gode hverdagsmad til ældre, til øget borgerinddragelse, mindskelse af madspild og øvrige interne og/eller tværgående udviklingsprojekter.

Du har en relevant kostfaglig uddannelse som eksempelvis Ernæringsteknolog, Bachelor i Ernæring og Sundhed eller Økonoma. Du har solid erfaring fra produktion i et storkøkken.

Du har formentlig suppleret din kostfaglige uddannelse med en lederuddannelse på diplomniveau.


Hvad kan vi tilbyde dig?

Du kommer til at stå i spidsen for 2 velfungerende enheder med velkvalificerede medarbejdere, som brænder for at lave god mad og som arbejder med en høj grad af selvstændighed og uddelegeret ansvar.

I begge køkkener er der en god omgangsform præget af respekt, faglig stolthed, glæde og humor.

Du vil få en bred samarbejdsflade på tværs af enhederne indenfor Fredensborg Kommunes ældreområde.

Organisatorisk vil du blive en del af Lystholms ledergruppe, som sparrer om og deler "stort og småt" og som i samarbejde med medarbejderne og deres repræsentanter sikrer en god arbejdsplads, hvor både faglig kvalitet og trivsel er vægtet højt. Vi har "højt til loftet" og en engageret, ambitiøs og professionel tilgang til ledelsesopgaven og vores faglige mål.

Du vil også blive en del af vores tværgående udviklingsforløb for mellemledere i Center for Ældre og Omsorg. Her får du både ledelsesfaglig udvikling og skaber netværk på tværs af centrene.


Det praktiske:

Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. maj 2018.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.


Yderligere oplysninger:

Du kan læse mere om os på Fredensborg Kommunes hjemmeside.

Vil du høre mere om stillingen, eller er du interesseret i et besøg på et af køkkenerne, før du evt. ansøger, er du velkommen til at ringe til Lystholms Centerleder Charlotte Dyrby på tlf.7256 2815/mobil 2224 9831. Her vil du også kunne få tilsendt stillings- og funktionsbeskrivelse, kvalitetsstandarder og resultater fra nylige brugerundersøgelser.

Send din ansøgning til os gennem linket nedenunder, senest mandag den 26. februar kl. 12.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 2. marts 2018. Går du videre fra første samtale vil der være test/testtilbagemelding 6./7. marts og 2. samtale fredag den 9. marts.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:20. februar 2018

Kostfaglig eneansvarlig søges til Børnehuset Hellebæk

Børnehuset Hellebæk i Helsingør Kommune

Helsingør
Brænder du for at lave næringsrig og indbydende mad? Er du vild med økologiske råvarer, dyrkning af grøntsager, madlavning inde og på bål og kan du inddrage børn i det? I Børnehuset Hellebæk søger vi en medarbejder 30 timer ugentligt til ansættelse ...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:6. april 2018

Barselsvikar søges, til grill og smørrebrødsbutik.

Pedersens Pølser v/Arne Stefan Pedersen

Helsingør
Vi søger en engageret og frisk smørrebrødsdame, til vores grill og smørrebrødsbutik i Helsingør. Er du god til at håndtere travlhed, og samtidig bevarer overblikket? Så er du måske d n vi søger. Vi forventer at du er nem at omgås, med en smilende og...