Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger dygtige pædagogiske kollegaer til flere af vores teams

Hos Lykkegard gør vi en forskel for børn og unge, som har et særlig behov for struktur, omsorg og anerkendelse i deres hverdag. Vi oplever stor tilgang af beboere og søger derfor både faste medarbejdere og vikarer til flere afdelinger. For yderligere beskrivelse af de forskellige afdelinger se hjemmesiden www.lykkegard.dk.

Lykkegard – v i gør det, vi siger, vi gør
Vi er et privat døgntilbud, som er delt op i flere mindre afdelinger. Her er børn, unge og voksne i alderen 4 – 25 år med én eller flere diagnoser. Det kan være inden for autismespektret, ADHD, udviklingshæmning og tilknytningsforstyrrelse.

Lykkegard modtager ikke børn og unge med misbrugsproblematikker eller bevidst udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Fælles for beboerne er, at de alle har behov for en særlig specialpædagogisk indsats, trygge rammer og en struktureret hverdag. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og understøtter størst mulig mestring af eget liv. Vi møder den enkelte med anerkendelse og respekt, samt støtter den enkeltes trivsel og udvikling i fællesskabet

Lykkegard er en organisation, der rummer både botilbud, aflastning og skole. Lykkegard har 7 boafdelinger, aflastningstilbud og intern skole med plads til 21 elever.

Vi kan tilbyde:

  • en spændende arbejdsplads i udvikling
  • fokus på kerneopgaven og bevidsthed om vores faglighed
  • engagerede og loyale kolleger med fokus på samarbejde, mentalisering og åbenhed
  • praksisnære kurser interne såvel som eksterne
  • løbende ekstern faglig supervision
  • sundhedssikring og pension.


Vi forventer at du:

  • er pædagogisk uddannet og gerne har erfaring inden for specialområdet
  • har erfaring med daglig dokumentation samt udarbejdelse af statusrapporter og handleplaner
  • deltager aktivt på personalemøder og ved faglig supervision
  • kan handle på egen hånd og samtidig være teamplayer
  • kan møde den enkelte med nærvær og nysgerrighed
  • er reflekterende også i forhold til egen praksis
  • har en anerkendende tilgang til både beboere og kolleger
  • værner om det gode arbejdsmiljø og kollegaskab
  • har kørekort til personbil.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med din ansættelse.

De faste stillinger er fra 32 – 37 timer gennemsnitligt pr. uge inkl. personalemøder og arbejdet som kontaktperson. Du indgår i et 4-ugers rul med dag, aften- og weekendvagter, hvor du til gengæld har flere sammenhængende fridage.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”.

Vi ønsker stillingerne besat snarest og holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Grethe Nielsen på tlf. 5458 5849 i tidsrummet 9.00 – 16.00 på hverdage eller Ann Dorte Aagaard på tlf. 8172 7254 i tidsrummet 8.00 – 16.00 på hverdage. Du kan læse mere om os på www.lykkegard.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Se mere på vores ansøgersite: https://lykkegard.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.