Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en automatiktekniker, el-tekniker eller elektriker til Teknik og Vedligehold

Vi søger dig, der har god erfaring med vedligehold, service og udvikling af produktionsudstyr

KPK Døre og Vinduer søger en ny kollega til vedligeholdelsesteamet, som kan arbejde selvstændig og systematisk med reparations- og installationsopgaver samt optimeringsopgaver i en ambitiøs og dynamisk virksomhed.

Du har et tæt samarbejde med de øvrige i vedligeholdelsesteamet, som sætter en ære i, at skabe forbedringer samt udvikle produktionsudstyret på KPK. Du trives i en kultur, som er handlingsorienteret og effektiv, hvor både drift, kvalitet og leveringssikkerhed går op i en højere enhed.

Om jobbet
Dine opgaver i produktionen bliver bl.a.:

  • Servicering og programmering af produktionsudstyr
  • Planlægning og udførelse af forebyggende vedligehold på elektriske, pneumatiske og hydrauliske installationer på udstyr
  • Udførsel af løbende forbedrings- og vedligeholdelsesopgaver
  • Arbejdsmiljøarbejde og sikkerhed
  • Deltage i udviklingsprojekter til forbedring og effektivisering

Om dig
Du har erfaring fra en lignende stilling, har en praktisk faglig uddannelse, evt. automatiktekniker, el-tekniker, industrielektriker eller elektriker med styring og regulering som efteruddannelse. Du er i stand til at læse EL-dokumentation og har kendskab til PLC/PC maskinstyringer.

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og målrettet. Du er praktiker, der foretrækker at arbejde hands on. Du behersker engelsk og er kompetent IT-bruger. Vi forventer også, at du er ambitiøs, har drive og tager ansvar for, at vi når de mål, vi sætter os.

Vi kan tilbyde dig
Et spændende job i et trygt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at gøre en forskel og arbejde selvstændigt. Vi bestræber os på at være en arbejdsplads, der er fagligt inspirerende samt menneskeligt imødekommende. Det gør vi ved at vægte en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Praktiske forhold
Arbejdsstedet er Nykøbing Mors.
Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og indkalder til samtale. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Søg jobbet via vores hjemmeside www.kpk-vinduer.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Diana Andersen tlf. 51 17 82 91 eller besøge vores hjemmeside www.kpk-vinduer.dk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.