Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en erfaren ergoterapeut

Vi søger en erfaren og engageret ergoterapeut i vores team på Herlevgaard centret.
Stillingen er på 34 timer om ugen, med start 1.3 21.
 
Hos os vil du blive en del af en tværfaglig terapeutgruppe bestående af i alt 2 ergoterapeuter og 5 fysioterapeuter. Som ergoterapeut er opgaverne primært inden for specialerne geriatri og cancer, men da vi dækker et bredt fagligt område er opgaverne alsidige.
Vi søger en ergoterapeut med primær interesse for geriatri og cancer, men som også vil kunne være med i behandlingen af hånd og albueskader ved behov.
 
Opgaverne:
Geriatri:
 

  • Vurdering af borgerens behov for træning, baseret på et besøg i borgers hjem, med en afdækning af borgerens habituelle og aktuelle funktionsevne, samt ønsker til mål for træningen – herefter planlægges forløbet i samarbejdet med borger og fysioterapeut.
  • Træning af ADL-funktioner, typisk i borgers eget hjem og nærmiljø.
  • Tildeling af mindre hjælpemidler ved behov

Cancer:
 
  • Afdækkende samtaler med en vurdering af borgers behov for tilbud
  • ADL-træning, på center eller i borgers hjem og nærmiljø
  • Tovholder funktion i forhold til borgernes forløb i  det tværkommunale samarbejde  ”Vi samler kræfterne” som Herlev Kommune er en del af, vi sender derfor en del af vores borgere ud til forløb hos vores samarbejdskommuner.
  • Patientundervisning, som en del af forløbsprogrammet for cancer, ud fra de sundhedspædagogiske principper

Ortopædkirudrgi
 
  • Behandling og træning af hånd og albueskader på basalt niveau
 
Vi ønsker ergoterapeuter med følgende faglige profil:
Vi forestiller os at du har et solidt fagligt fundament, gerne med særlig erfaring og/eller interesse for geriatri og onkologi.
Vi søger en ergoterapeut, der arbejder evidensbaseret og samtidig aktivt benytter sig af de muligheder, der er i samspillet med civilsamfundet.
 
Personlig profil:
Vi har brug for en person, som er kreativ og idérig i opgaveløsningen. Som arbejder selvstændigt, struktureret og med et godt overblik over opgaverne. Vi søger en person der kan se mulighederne for at udvikle på egen og teamets arbejdsgange også tværfagligt.
Du skal trives i en foranderlig hverdag, med spændende opgaver, der spænder bredt og hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og de muligheder vi har til rådighed.
Da vi har et stort fokus på brobygning til det omkringliggende civilsamfund, skal du være i stand til at forene faglig udvikling samt implementering af ny viden med empowerment og sundhedsfremme hos borgerne.
 
Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads hvor der i stor udstrækning er indflydelse på egen hverdag og den organisation du arbejder i sammen med dygtige og engagerede kolleger.
Da der er en stor variation i opgaverne er det vigtigt for os at, alle i teamet biddrager til at finde gode løsninger i hverdagen og vi har et fælles fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, en god omgangstone og plads til et godt grin i hverdagen.
Vi lægger vægt på- og giver mulighed for faglig og personlig udvikling gennem intern/ekstern undervisning, mono- og tværfaglig sparring, udviklingsarbejde og faglige diskussioner.

Lidt om afdelingen:
Sundhedsfremme & Genoptræning er en del af funktionen Sundhed og rehabilitering
og består af 3 tværfaglige teams placeret på 3 forskellige matrikler, med en fælles teamleder. Vi er i alt 10 ergoterapeuter, 17 fysioterapeuter, en klinisk diætist og en idrætsfaglig konsulent. Deri blandt er der en faglig koordinator, en hjerneskadekoordinator og vi er klinisk undervisningssted for fysioterapeutstuderende.

Vi varetager sundhedsfremme og genoptræning efter Sundhedslovens §119 og §140 og Servicelovens §86.1. Målgruppen er primært borgere over 18 år med ortopædkirurgiske, neurologiske, reumatologiske, geriatriske og medicinske diagnoser eller livsstilssygdomme.
Borgerne trænes i målrettede forløb på hold eller individuelt, enten ambulant på træningscenter, i eget hjem og nærmiljø eller under indlæggelse på midlertidige pladser.
Afdelingen er selvvisiterende til vores døgnpladser samt til genoptræning efter servicelovens §86.1.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Linda Hergott Andersen på telefon 4452 6268 eller 5144 1895 fra d. 4/1 2021.
Vi oplever desværre at vores automatisk generede mails kan have en tendens til at havne i spam-filteret hos modtageren, så hvis du ikke har hørt fra os kan mailen måske findes der.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst, du vil blive ansat som selvtilrettelæggende.
 
Ansøgningsfrist: den 17.1.21
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22.1 om formiddagen, indkaldes du til samtale sker dette via mail.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.