Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en fagligt stærk forløbskoordinator til et spændende Center i Hvidovre

Du er sygeplejerske og elsker ansvar kombineret med en alsidig hverdag hvor 2 dage ikke er ens. Du kan formidle din faglighed til andre i organisationen og kommunikere med alle typer borgere og pårørende. Er du nysgerrig? så mangler vi dig her!

Du bliver en del af et nyoprettet team på i alt 2 forløbskoordinatorer, som tilsammen udgør den sygeplejefaglige akse på en kommunal arbejdsplads. Centret består af i alt 37 midlertidige døgnpladser med borgere i både tværfaglige rehabiliterings, genoptrænings, samt terminal forløb og palliative indsatser, samt borgere i aflastning og afklaring med mange forskelligartede problematikker, der spænder vidt og som ofte involverer mange interessenter og fagligheder såvel internt som eksternt.

Du har derfor en faglighed der strækker sig langt, og som betyder at du kan indgå som en kvalificeret sparringspartner for det øvrige personale i ligeså høj grad, som du kan varetage den ofte komplekse sygeplejefaglige indsats. Du har en god forståelse for at agere i en tværfaglig kontekst da vi repræsenterer et bredt spektrum af fagpersoner. I rollen som forløbskoordinator skaber du sammenhæng og helhed i indsatsen og du formår at inddrage alle relevante bidrag til et professionelt tilrettelagt forløb.

Det er en velfungerende arbejdsplads der byder dig velkommen. Kulturen er opbygget omkring en stærk fællesskabsfølelse som i mange år har båret præg af at være centerpunkt for plejehjemsbeboere, men i dag at være under hastig forandring i takt med centrets omdannede funktion til midlertidige pladser, med deraf øget behov for sygeplejefaglige spidskompetencer.

Du får derfor god mulighed for at bidrage til at udvikle kulturen og ligeledes medvirke til at opbygge, udbygge og forstærke den sygeplejefaglige indsats på tværs af centret.

Vi tilbyder:
  • En stilling med varierende indhold i dagligdagen.
  • Frihed til at planlægge egen arbejdstid indenfor rammerne af 7-16
  • Mulighed for at tilrettelægge evt. weekendarbejde efter behov og evne.
  • Gode kolleger og en arbejdsplads i bevægelse og højt humør.
  • En dagvagts stilling på 32-37 timer ugentligt
Vi forventer:
  • At du er uddannet sygeplejerske med en bred erfaring og evnen til at tage ansvar.
  • At du kan organisere og strukturere samt medvirke til at udføre sygepleje i en høj faglig kvalitet.
  • At du har idéer til og meninger om hvordan fagligheden styrkes i organisationen omkring dig.
  • At du går på arbejde for at opleve glæden ved dagligt at gøre en vigtig forskel i vore borgeres liv.
Har du spørgsmål ang. stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anders Krauch fra HumanAssist på telefon 2196 8060 eller mail anders@humanassist.dk fristen for ansøgninger er senest d. 4/5 kl. 12.00 2018

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Anders Krauch
anders@humanassist.dk
Tlf.: +45 2196 8060

Ansøgningsfrist:
4. maj 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her