Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en FGU-lærer til skolen i Viborg

Vores fælles drøm er, at FGU Midtjylland uddanner unge til næste skridt i livet. 

FGU Midtjyllands vision er, at eleverne oplever meningsfuld læring på vej til øget livsduelighed og at alle ansatte kan og vil skabe meningsfuld læring gennem kobling af praksis og teori.

FGU Midtjyllands kerneopgave er at øge elevernes livsduelighed målrettet uddannelse og job. Med livsduelighed mener vi styrke, viden, færdigheder og kompetencer til at leve, fungere og udvikle sig i et demokratisk samfund.

På baggrund af øget elevtal på vores basishold søger vi en alsidig FGU-lærer til holdet. Det primære arbejdsområde vil være på vores basistilbud, som er introforløbet til vores spor: PGU, AGU og EGU. Du vil blive makker med vores nuværende FGU-lærer på basis. Sammen skal I videreudvikle vores basistilbud. På basis er der løbende optag af elever.

 

 Vi har brug for:

  • en lærer med alsidige kompetencer, som kan introducere eleverne til forskellige erhvervstemaer
  • en lærer, som kan undervise i fag (f.eks. matematik, naturfag eller dansk som andetsprog), og som kan tage individuelle hensyn til elevernes personlige plan
  • en lærer, som vil arbejde med elevernes motivation og være rollemodel i form af opgaven som kontaktlærer
  • en lærer, som skaber et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger
  • en lærer, der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer, og som kan undervise og støtte eleverne i et autentisk læringsmiljø
  • en lærer, som er aktiv spiller i et læringsfællesskab, hvor forskellige fagligheder mødes for at skabe praksisbaseret dannelse og læring for målgruppen.

 

Vi ønsker:

  • en lærer med stor interesse for, viden om og meget gerne erfaring med målgruppen
  • en lærer, som har interesse for at kombinere almen og special pædagogik
  • en lærer, som har kompetencer til at lave praktiske tiltag sammen med eleverne
  • en lærer, som i tæt samarbejde med kolleger kan møde, fastholde og løfte den enkelte unge
  • en imødekommende, anerkendende og engageret lærer, der vil glæde sig over elevernes trivsel og læring, og som aktivt vil støtte eleven i dette
  • en lærer, som har gode erfaringer med at bruge IT i det daglige arbejde.

 

Vi tilbyder:

  • at blive en del af FGU Midtjylland og her blive en værdsat medarbejder i en spændende ny uddannelse, der kombinerer teori og praksis i et tværfagligt fællesskab
  • at deltage i løbende kompetenceudvikling under den nye uddannelsesform
  • at få stor indflydelse og medansvar i en travl og foranderlig hverdag med arbejdssted på skolen i Viborg
  • løn efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

 

Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse. Her kan du også orientere dig specifikt omkring basis.

Henvendelse for yderligere information kan rettes på mail til uddannelsesleder Chris Hannibal, cha@fgumidtjylland.dk.  

Ansøgningen sendes til jobviborg@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer. Skriv venligst ”basislærer” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 21.10.2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 26.10.2020 fra kl. 15.00

Tiltrædelse snarest eller d. 01.12.2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.