Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en konsulent til kronisk sygdom i tværgående sundhedsteam i Center for Sundhed

Brænder du for at arbejde med borgere med kroniske sygdomme og udvikle området med borgeren i centrum. Og mestre du både den praksisnære drift og det udviklende perspektiv. Så er her stillingen til dig!

Center for Sundhed har i flere år arbejdet systematisk og diagnosespecifikt med forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom ud fra forløbsprogrammer, som er implementeret på tværs af sektorerne på Bornholm.

Vi vil nu gerne videreudvikle tilbuddet og organiseringen af de forebyggende indsatser til borgere med kronisk sygdom. Med borgeren i centrum vil vi imødekomme, at et stigende antal borgere lever med flere kroniske sygdomme.  Multisygdom er blevet vilkåret og indsatsen skal tilrettelægges så borgere med multisygdomme bliver mødt med et mere sammenhængende og facetteret tilbud.

Dine arbejdsopgaver vil være under løbende udvikling og forandring, i takt med at det nære sundhedsvæsen udvikler sig – det er derfor vigtigt, at du evner og har flair for at søge og finde nyeste viden, samt at du kan omsætte den til konkrete mål og handlinger.

Stillingens arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Være med til at udvikle og drive området for forebyggelse af kronisk sygdom hos borgerne på Bornholm
  • Være med til at udvikle og drive kommunes kursustilbud til borgere med kronisk sygdom
  • Afholde afklarende samtaler med borgerne med kronisk sygdom
  • Understøtte kompetenceudviklingen for medarbejderne på tværs i kommunen, herunder at planlægge og afholde temadage
  • Indgå i det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, hospital og almen praksis
  • Samarbejde bredt om nye projekter og partnerskaber med borgerne, pårørende, på tværs i kommunen og med eksterne interessenter
  • Evaluere indsatserne og justere på baggrund heraf
Vi ønsker og forestiller os, at:

Du har en sundhedsfaglig uddannelse med relevant efteruddannelse, gerne en akademisk overbygning. Du skal kunne udvikle, planlægge, systematisere, tilrettelægge og afvikle kursustilbud og kompetenceudvikling, så stærke formidlingsevner (både skriftligt og mundtligt) og sundhedspædagogiske værktøjer er et must. Så er du naturligvis solidt fagligt funderet med viden om og praksiserfaring med kommunikationsteorier og samtaleteknikker, - tilgange og metoder som fx Motivationssamtale, empowerment, Guidet egenbeslutning eller lign. Du har kendskab til og forståelse for den tværfaglige indsats og tilrettelæggelse af sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i krydsfeltet mellem kommunen, borgere, pårørende og frivillige organisationer. Kan du håndtere evalueringsværktøjer på basisniveau er det kun et plus.

Som menneske i dit arbejdsliv er du proaktiv og en kreativ problemløser, som trives i et uhøjtideligt miljø. Du er vant til at arbejde fleksibelt, selvstændigt, og har lyst til at ideudvikle i team og fagfællesskaber. Du er god til at netværke og skabe troværdige relationer til dine nærmeste samarbejdspartnere. Har du kommunalt kendskab og erfaring er det kun en fordel.

Derfor skal du vælge os

Du vil blive ansat i Center for Sundhed, i det tværgående sundhedsteam med direkte reference til centerchefen.

Vi vægter faglighed højt, engagement, samarbejde, fleksibilitet og hverdagsinnovation er andre vigtige nøgleord for vores arbejde.

I det tværgående sundhedsteam vil du få mulighed for at trække på teamets mangeartede kompetencer indenfor sundhedsområdet og projektledelse, såvel som du vil kunne få vejledning og sparring i forhold til dine opgaver. Du forventes at skulle arbejde tæt sammen med din nærmeste kollega som du deler området med.

Desuden er der mange andre samarbejdspartnere især i Center for Sundhed, Center for Ældre, Center for Psykiatri og Handicap, Bornholms Hospital, almen praksis og bredt med lokal samfundet og interesse organisationer. Så gode samarbejdsevner og tværgående koordinering er en forudsætning.

Du kan forvente

Center for Sundhed er bornholmernes indgang til sundhedsvæsnet. Vores hovedformål er at skabe sammenhæng mellem de kommunale og regionale sundhedstilbud. Vi løfter en lang række af de kommunale myndigheds- og driftsopgaver, lige fra forebyggelse og sundhedsfremme til sygepleje og genoptræning. Desuden er vi med til at understøtte og udvikle de kommunale indsatser omkring det nære sundhedsvæsen.

Center for Sundhed er en levende arbejdsplads med lyst og vilje til forandring.  Som konsulent skal du være med til at arbejde med innovation, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle innovative ideer og processer, så borgerne får mere effekt og kvalitet for pengene, og vi er allerede på forkant med flere tiltag og indsatser.

Vi er en flad organisation, hvor der både er rummeligt og højt til loftet. Vi har en uhøjtidelig, men professionel arbejdsform, hvor vi forsøger at udvikle os i fællesskab. Vi arbejder med frihed under ansvar og tillid til den enkelte. Vi betragter fejltrin som den uundgåelige makker til innovation, og har et lærende perspektiv når det sker.

Stillingen er på fuldtid og til besættelse den 1. april 2018. Kørekort er en forudsætning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 16. februar 2018

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 8 og 9

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedschef Trine Dorow på mobil 3018 1800.

Center for Sundhed 

Center for Sundhed er en levende arbejdsplads med lyst og vilje til forandring.  Som medarbejder skal du være med til at drive innovation og frigive det kæmpe potentiale af kompetencer, som vi har blandt vores medarbejdere. Vi arbejder hele tiden med at udvikle innovative ideer og processer, så borgerne får mere effekt og kvalitet for pengene, og vi er allerede foregangsmænd i Danmark med løsninger inden for f.eks. demens, diabetes og socialpsykiatri. Vi er en flad organisation, hvor der både er rummeligt og højt til loftet. Vi har en uhøjtidelig, men professionel arbejdsform, hvor vi forsøger at udvikle os i fællesskab. Vi arbejder med frihed under ansvar og tillid til den enkelte. Vi betragter fejltrin som den uundgåelige makker til innovation, og har et lærende perspektiv når det sker 

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

 

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her