Gem job

Vi søger en mestersvend for Brugseni Nuuk til Grønlands største slagterafdeling

Vi søger en kvalitetsbevidst mestersvend til Brugsenis slagterafdeling i Nuuk. Brænder du for slagterfaget og kan du se dig selv i et job, hvor du får ledelsesansvar og det gode traditionelle håndværk mellem hænderne fra dag 1, så har vi stillingen til dig!

Som mestersvend hos Brugseni Nuuk bliver du en vigtig del af teamet, der plejer og profilerer slagterafdelingen og pølsemageriet. Brugseni sætter ære i at kræse om det gode traditionelle håndværk, derfor vil du blandt andet stå med traditionelle ferske udskæringer af en lang række lækre produktkategorier. Brugseni tilbyder en stilling, hvor dit håndvæk kommer på prøve, og hvor du blandt andet vil arbejde med Grønlandske råvarer såsom rensdyr, moskusokse, hval, diverse fisk og lokale delikatesser. Ud over dette vil du også indgå i produktionen af diverse færdigretter til delikatesseafdelingen i butikken. Du får med andre ord en hverdag, der aldrig er ens.

Som en del af dit job vil du være slagtermesterens højrehånd, og overtage ansvaret for afdelingen i forbindelse med ferier og lignende. Du får produktionsansvar fra dag 1 og du vil have rig mulighed for at udvikle dine kompetencer som leder løbende. Denne stilling er perfekt til dig, som har 2-3 års praktisk slagtererfaring og som gerne vil prøve kræfter med ledelse i en spændende virksomhed i Grønland.

Brugseni Nuuks butik har cirka 170 medarbejdere, og heraf er 10 ansatte i slagterafdelingen. De arbejder i et åbent miljø med betjent disk. Derfor er det vigtigt at kundeservicen altid er helt i top. Som afdeling går de op i den gode stemning, så alle har en god dag på jobbet.

Er dette et job for dig, så vil vi se frem til at høre fra dig.

Dine opgaver

  • Udskæring og bearbejdning af forskellige traditionelle og grønlandske ferskvarer
  • Indpakning og vareopfyldning
  • Produktion af færdigretter til delikatessen
  • Egenkontrol og hygiejne
  • Bestilling og modtagelse af varer
  • Kundeservice
  • Personaleledelse

Din profil

  • Uddannet slagter med håndværket i orden (gerne 2-3 års erfaring)
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Udviser høj hygiejnestandard
  • Er en udadvendt person med gode samarbejdsevner og godt humør
  • Har viljen til succes og vil være en del af et team
  • Yder god service til kunder ved betjent disk

Vi kan tilbyde

  • Mulighed for at arbejde med traditionelle ferskvarer samt lokale grønlandske produkter
  • Moderne slagterafdeling med betjent disk
  • Unik mulighed for at udvikle ledererfaring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Årlig feriefrirejse
  • Mulighed for personalebolig
  • Betalt til- og fratrædelsesrejse inkl. bohaveflytning ved kontraktopnåelse

Ansøgningsfrist

Der holdes løbende samtaler.
Tiltrædelse er 1. april 2021 eller efter aftale.

Om Nuuk: 
Nuuk er Grønlands hovedstad med ca.18.000 indbyggere. Der er mange muligheder for familier samt gode uddannelsesfaciliteter for børn i skolealderen. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, caféer, biograf og svømmehal. Nuuk er omkranset af en smuk natur, med rig mulighed for vandreture i baglandet, skiture om vinteren, jagt om sommeren samt fiskeri og sejlads i det store og smukke fjordsystem, der ligger omkring Nuuk. I vinterhalvåret er der også mulighed for langrend- og alpinski.

Interesseret?
Søg stillingen nedenfor, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR Consulting på mobil +45 6083 3117 eller dorthe@flieshr.dk samt slagtermester Casper Petersen på +299 349816.

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler – også inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig! 


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.