Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en passioneret full stack udvikler

Det Faglige Hus er en organisation i rivende udvikling. Det stiller stadig større krav til vores it-systemer og it-platforme. Vores mål er, at medlemmerne og medarbejderne i videst muligt omfang skal serviceres via moderne digitale løsninger. Derfor søger vi en dygtig full stack udvikler til vores it-afdeling.

Om jobbet

Du bliver en del af et lille udvikler-team, hvor vi arbejder med it-systemløsninger. I vores dygtige og dedikerede team arbejder tre backend-udviklere og en frontend-udvikler. De primære opgaver er at udvikle interne applikationer samt sørge for integrationerne mellem vores systemer. Vi ønsker at supplere teamet med en udvikler, der kan bidrage til både backend og frontend, men med fokus på frontend.

Størstedelen af vores interne applikationer er webbaserede og benytter sig af Vue samt AngularJS som frontend framework med .NET Framework samt .NET Core som backend.

Vores absolut vigtigste opgave er at sikre, at vores medlemmer og kolleger i Det Faglige Hus får digitaliserede løsninger, der giver værdi.

Spændende opgaver venter på dig

Du kan se frem til spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der bl.a. indebærer udviklingsopgaver såsom implementering af responsive webapplikationer, REST API’er, automatiseringer og integrationer. Det indebærer både nye projekter, og almindeligt vedligehold i overståede projekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores interne designere i Kommunikation i forhold til bl.a. at omsætte design til løsninger.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Vue.js
  • HTML, CSS, JavaScript, Typescript
  • Responsive design
  • CQRS
  • REST Services
  • SignalR/Websocket
  • ORACLE, MSSQL, MongoDB
  • OAuth 2.0 og IdentityServer
  • DevOps, GIT og build pipelines

I teamet har vi stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, og vi er begyndt at implementere SCRUM som udviklingsproces for at strømline vores hverdag og arbejdsprocesser.

Udover udvikler-teamet består IT af 3 andre teams, der arbejder med henholdsvis support, Modulus og digitalisering. I alt er vi 21 medarbejdere, der har et godt samarbejde på tværs.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse som fx datamatiker eller lignende.
  • Du har erfaring med HTML, CSS, JavaScript samt kendskab til JS-frameworks.
  • Du har erfaring med .NET Framework og .NET Core.
  • Du evner at skabe brugervenlige applikationer.
  • Du finder både frontend- og backend-udvikling spændende.
  • Du arbejder struktureret og kan holde overblikket i pressede situationer.
  • Du er en holdspiller, som altid er klar til at levere en ekstra indsats.
  • Du brænder for at lære og er god til at tilegne dig ny viden.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du vil komme til at arbejde på vores hovedkontor i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn (jobløn, hvor evt. overarbejde er inkluderet), der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

 

Din ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du skal sende din ansøgning via ansøgningsformularen på vores hjemmeside senest 8. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler den 15. marts 2021.

Mere info 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-chef Morten Sandholdt Nielsen på tlf. 7912 8118.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 161.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023. Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer. Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

 

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.