Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en serviceorienteret it-supporter med særligt fokus på skole og dagtilbuds området - er det dig?

Om stillingen
Vi mangler dig i vores Nærsupport til i samarbejde med to kollegaer at udføre en række varierende it-support opgaver. Du skal primært supportere vores skoler og dagtilbud, men der vil også være behov i andre af kommunens virksomheder og på rådhuset.

Der er etableret et velfungerende samarbejde med skoler og dagtilbud omkring it-understøttelse og it-support, og du vil indtræde i et samarbejde med en bred vifte af lokale it-vejledere og den lokale ledelse og administration. Vores elever fra 5. til 9. klasse får udleveret en Chromebook, og der benyttes G Suite for Education i den daglige undervisning. Den daglige it-support af elever bliver udført af lærerne og de lokale it-vejledere, og din rolle er bl.a. at støtte de lokale it-ressourcer i forhold til løsning af it-udfordringer.

Som it-supporter bliver du en del af Personale og Digitalisering og vil i hverdagen være tæt på kommunens medarbejdere. Allerød Kommune får håndteret hovedparten af it-driften af vores fælleskommunale driftsfællesskab ”It-forsyningen”, og du vil løbende være i dialog omkring opgaveløsning med servicedesk og fagspecialister i driftsfællesskabet.

Desuden vil du få et tæt samarbejde med kollegaer i digitaliseringsafdelingen, hvor du skal bidrage med din tekniske viden til gennemførsel af projekter og opgaveløsning i øvrigt forankret i denne afdeling.

Dine primære opgaver omfatter:

  • daglige supportopgaver forankret i Nærsupport
  • administrative opgaver i Azure, Intune, G Suite og Active Directory
  • tæt dialog med og support til skolernes it-vejledere og skoleledelserne
  • med udgangspunkt i dine tekniske kompetencer at deltage i projekter forankret i driftsfællesskabet eller i digitaliseringsafdelingen
  • problemløsning, test, optimering og udvikling af PC og Chrome enheder.

Om dig
Du skal være bredt teknisk orienteret.

Vi vægter, at du har:
  • et solidt kendskab til Microsoft teknologi og WIN 10 PC arbejdspladser
  • et godt kendskab til Chromebook, Google G Suite og administration heraf
  • kendskab til infrastruktur, printløsninger, mobile enheder og AV-udstyr.
 
Som person forventer vi, at du:
  • er udadvendt og serviceorienteret
  • trives med at færdes blandt voksne og børn med vidt forskellige it-kompetencer 
  • er god til at samarbejde med og inddrage brugerne og kollegaer
  • har indlevelsesevne og kan forklare løsninger let forståeligt
  • er struktureret og god til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, også når der er mange
  • er analytisk og kan finde løsninger på problemer 
  • kan formulere dig skriftligt
  • har kørekort til personbil.

Du skal have dokumenteret erfaring fra lignende job og have uddannelse svarende til jobbet. Kendskab til den kommunale sektor vil være en fordel.

Om os 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Afdelingen udgøres, udover Nærsupport, af en  digitaliseringsenhed, informationssikkerhed, økonomi og controlling, personaleteam, personalejuridisk enhed, HR og Arbejdsmiljø, i alt ca. 23 medarbejdere.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du i stort omfang selv kan være med til at tilrettelægge din arbejdsdag og løsning af opgaver efter organisationens behov og i samarbejde med dine kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med kollegaer i og uden for afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte faglig leder Bent Simonsen på 21 26 79 51 eller chef for Personale og Digitalisering Anette Friedrichs på 41 29 48 76 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og din uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 17. september 2020.

Vi forventer at holde første ansættelsessamtaler 21. september 2020 og anden samtale 25. september 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.