Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en teknisk designer med fokus på tegninger til Byggeri og Projekt, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Vi søger en teknisk designer/bygningskonstruktør med fokus på tegninger i Revit til afdelingen Byggeri og Projekt. Så er du ligesom resten af holdet drevet af en fælles ambition om at være en dygtig bygherre, og brænder du for opgaven med at skabe de bedste rammer for et hospital med en moderne, effektiv og visionær behandling af patienterne med ambitiøse, professionelle, men samtidig uhøjtidelige og gode kollegaer – så er denne stilling måske noget for dig.

Den rigtige ansøger kan se frem til at blive en del af et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø hvor sammenhold, hårdt arbejde, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen.

Om stillingen
Er du dygtig til at håndtere tegne programmer, herunder særligt Revit og er du velbevandret byggefagligt og holder af udfordringer – store som små, og trives du med en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret barselsvikar til Byggeri og Projekt.

Du vil få berøring med mange aktører og du skal derfor kunne gå i dialog med dine kollegaer i afdelingen, hospitalet, rådgivere og leverandøre.

Dine opgaver vil bl.a. være at: 

  • Forvalte vores tegningsarkiv og optegning af projekter 
  • Være en faglig sparringspartner for dine kollegaer
  • Hjælpe vores projekterende rådgivere og kollegaer med tegninger ift. eksisterende hus og rentegne skitser mv. 
  • Følge op på aftaler og sikre, at deadlines overholdes 
  • Modellere og tegne vores projekter i 3D Revit 
  • Bistå projektleder som projektassistent
  • Gerne erfaren inden for MEP
  • Du er selvstændigt og behersker Revit. 
  • Du har et indgående kendeskab til digitalisering, BIM principper og IKT.
Det er en fordel, hvis du har erfaringer med projektering af bygningsmæssige arbejder på renoverings og ombygningsopgaver og kan koordinere med eksterne rådgivere og udarbejde arbejdsbeskrivelser.

Erfaring er ikke en absolut nødvendighed da du vil få den nødvendige support.
Du vil i samarbejde med afdelings projektledere, arbejde igennem alle projekterings faser, bl.a. med behovsafklaring, byggeprogram, myndighedsprojekter og detailprojektering.

Jobbet har for de fleste en stejl læringskurve. Det er derfor en fordel, men ikke en nødvendighed, at du kender til hospitalsbyggeri. Det vigtigste er, at du er hurtigt opfattende, selvstændig og god til at spørge, når du er i tvivl.

Om den rette ansøger
Vi forventer, at du:
  • Har en tekniske baggrund enten som byggetekniker, bygningskonstruktør, teknisk designer eller tidsvarende.
  • Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker.
  • Du skal være struktureret og systematisk, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben".
  • Har bred faglig forankring inden for byggeri, herunder gerne erfaring med optimering og effektivisering af processerne i byggeriet.
  • Kan selvsagt læse tegninger, herunder el-, vvs- og ventilationstegninger.
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone.
  • Er flydende i dansk skrift og tale
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Hospitalsledelsen har besluttet, at Projektafdelingen og afsnittet Byggeri og Ejendomme lægges sammen og bliver til Byggeri og Projekt. Fremafrettet vil Byggeri og Projekt stå for færdiggørelsen af Kvalitetsfondens byggeprojekter samt alle øvrige byggeprojekter, vedligehold og renovering af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan alle HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal bruges, lokale-rokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver.

Afdelingen har et tæt samarbejde med Servicecentret, særligt Teknisk Afsnit.
Afdelingen blev etableret i januar 2020 til at varetage bygherrefunktionen og er en stabsfunktion med reference til hospitalsledelsen, og indgår således organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HEM.

Afdelingen er bemandet med 1 projektchef, 1 specialkonsulent, 13 projektledere, og 1 elev.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive – der tilsammen danner en hospitalsenhed med en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er hospitalsenheden en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. De fire hospitaler med tilsammen ca. 4.400 medarbejdere har årligt ca. 355.000 ambulante besøg og udskriver ca. 50.000 patienter efter indlæggelse.

Ansættelsen
Stillingen er et barselsvikariat. En fuldtidsstilling på 37 timer.
Ansættelse fra d. 1. juni 2020 eller snarest og forventelig til feb. 1. feb. 2021.

Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste i Hospitalsenhed Midt's afdeling for Byggeri og Projekt på Regionshospitalet Viborg.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Y

derligere oplysninger om stillingen kan fås hos Projektchef Jeppe Juul Hansen på mobil +45 51491174 eller projektleder Behnaz Sommer på tlf. +45 21557352.

Du kan læse mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk. Da afdelingen er helt ny findes der endnu ikke yderligere information om afdelingen på nettet.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 14. april 2020. Du søger stillingen ved at klikke på "søg job" vedhæft din ansøgning med dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbevis, CV m.v.

Der forventes at blive afholdt samtaler d. 17. april 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.