Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en uddannet lægesekretær til vores ambulatoriefunktion i Klinik for Hormon- og Stofskiftesygdomme Klinik 1, Herlev Hospital, til besættelse pr. 01.03.2021 eller hurtigst muligt.

Vi søger og leder - måske er det dig, vi finder?

Er du den veluddannede lægesekretær, som kunne tænke dig at blive en del af vores team bestående af 7 engagerede, gode og søde sekretærkollegaer? Stillingen er på 37 timer, og der er tale om en fast stilling.

Vi vil give dig en grundig oplæring, hvor du introduceres til alle områder i det patientadministrative arbejde.

Det er en forudsætning, at du kender til og arbejder konstruktivt med Sundhedsplatformen (SP).

Stillingen er sammensat af en bred vifte af administrative opgaver, der kører i rul, hvorved det sikres, at du får en varieret arbejdsdag samt et godt indblik i alle delelementer af patientens forløb, herunder bl.a.:

  • Henvisningshåndtering
  • Indkaldelse af patienter en grundig oplæring hertil
  • Arbejde i reception med patientkontakt
  • Telefonbetjening
  • Patientregistrering ift. udredningsret/behandlingsret/diagnostisk udredning (maksimale ventetider) og servicemål
  • In Basket (brevhåndtering, håndtering af patientforespørgsler, påmindelser og meget andet)
  • Håndtering af diverse arbejdslister
Udover ovenstående er der mange andre administrative opgaver, som du skal være med til at løse. Du vil naturligvis modtage en grundig oplæring hertil.

Vi har et godt tværfagligt samarbejde, hvilket sikrer høj kvalitet i patientforløbet. Vi har en fri omgangstone, har respekt for det enkelte individ og sætter trivsel i højsædet.

Ambulatoriet for Hormon- og Stofskiftesygdomme Klinik 1 er en del af Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Vi modtager omkring 300 nyhenviste patienter om måneden - både akutte og elektive patienter.

Du vil blive en del af sekretærgruppen på Afdeling for Medicinske sygdomme på Herlev Hospital, der består af i alt 14 sekretærer, men du vil også blive en del af hele den samlede sekretærgruppe på HGH (Herlev Gentofte Hospital) med i alt 38 gode sekretærkolleger. Vi mødes flere gange årligt på tværs af matriklerne.

Kun uddannede lægesekretærer vil komme i betragtning til stillingen. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 17. januar – ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 3 og 4.

Har du spørgsmål til jobbet eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg, er du meget velkommen til at kontakte:

Funktionsleder
Marian Culmsee
Medicinsk afdeling O
Telefonnr.: 5115-4691
marian.culmsee.01@regionh.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.