Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en vejleder med flair for det administrative til vores kontor i Århus

Til vores kontor i Aarhus søger vi en vejleder. Du skal både skal være god til at lytte og forklare om tunge regler, og kan du samtidig forestille dig et job, hvor du skal kombinere medlemskontakt med administrativt arbejde og regelfortolkning, så har vi det perfekte fuldtidsjob til dig.

 Den ene halvdel af jobbet består i at holde individuelle vejlednings- og CV-samtaler samt rådighedssamtaler og fællesmøder med vores ledige medlemmer. Den anden halvdel af jobbet er administrativt. Det meste af tiden vil du arbejde på kontoret, men du vil også skulle deltage i samtaler på jobcentre i området.

 Det er et krav, at du både har erfaring i at administrere love og regler samt erfaring i at vejlede både grupper og enkeltpersoner. Herudover skal du have kørekort, da du også skal deltage i møder på jobcentrene. Har du kendskab til a-kasselovgivningen, er det et ekstra plus.

 Et godt job på en tryg arbejdsplads

Du kommer til at arbejde på vores kontor i Aarhus, hvor du får 5 kolleger. Vi hjælper hinanden med arbejdsopgaverne, og vi er alle klar til at byde dig velkommen. Arbejdsmiljøet på vores kontorer er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil.

 I starten af din ansættelse skal du være 3 uger på hovedkontoret i Esbjerg, hvor du vil blive oplært til jobbet. Den øvrige oplæring vil foregå på kontoret i Aarhus.

 Hvad kan du ellers forvente? 

  • God løn efter kvalifikationer
  • 7 ugers ferie/frihed + 5 faste fridage
  • 4% ferietillæg
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18% efter 3 måneders ansættelse*
  • Sund og billig kantineordning
  • Betalte pauser
  • Sundhedsforsikring
  • Aktivitetsforening, der bl.a. yder tilskud til svømning/fitness
  • Sociale arrangementer
  • Vi fejrer vores succeser med gode overraskelser 
  • Arbejdsgiverbetalt tøjordning på 4.600 kr. pr. år efter 3 måneders ansættelse

*Du kan vælge at konvertere 6% heraf til løn, hvis du er under 35 år. 

 Din ansøgning

Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest den 15. februar 2018. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformular, som du finder under Ledige stillinger på detfagligehus.dk. Vi forventer at holde samtaler den 23. februar 2018.

 Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette L. Pockendahl på tlf. 9630 2828.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle og er med 130.000 medlemmer den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst. Det skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om para­graffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Læs mere om Det Faglige Hus på www.detfagligehus.dk.  

På hjemmesiden er der indsat film og link til vision.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her