Gem job

Vi søger IT-medarbejder til udvikling og konfiguration

Advanced Traffic Systems er en lille virksomhed med store ambitioner. Vi har udviklet en helt unik løsning til monitorering, analyse og styring af trafik. Vores software anvender de nyeste teknologier fra maskinlæring og kunstig intelligens, hvilket betyder at vi kan optimere trafik-flow gennem lyskryds med op til 30%.

Vi er i fuld gang med at implementere vores løsning i adskillige lyskryds i Danmark, men det er vores klare ambition, at udbrede vores software i Skandinavien samt hele Europa. Vi kan også se andre muligheder indenfor intelligente transport systemer, hvor vores unikke tilgang kan forbedre trafikken samt bidrage til færre ulykker og mindre CO2-udledning.

Vi er en gruppe passionerede mennesker med erfaring indenfor softwareudvikling, maskinlæring, kunstig intelligens samt intelligente transportsystemer, som tilbyder dig at komme med på rejsen. Vi tilbyder dynamiske arbejdsforhold og værdsætter vores medarbejdere højt, for vi ved at uden dem, vil vi ikke nå vores      mål.

Vi søger en datamatiker med erfaring i web-udvikling. Du skal, i samarbejde med vores CTO, stå for udviklingen og konfigureringen af vores TrafficBoard samt strømline hele konfigurationsprocessen af vores industri-PC som installeres i lyskryds. Du skal kunne arbejde sammen med trafikingeniører og omsætte de trafikmæssige udfordringer og ønsker til løsninger i vores software.

Vi tilbyder et job, hvor du

  • bliver en vigtig del af vores dynamiske team
  • stortrives i et rigtigt iværksættermiljø med ambitioner
  • arbejder selvstændigt med specifikke opgaver
  • har mulighed for at udvikle dig
  • skaber gode og langtidsholdbare løsninger til vores kunder

 Dine specifikke arbejdsopgaver er:

  • Udvikling af TrafficBoard i samarbejde med CTO, frontenden er skrevet i Angulair/Typescript og backenden hovedsageligt skrevet i Django/python, men også i Elixir.
  • Konfiguration af ATS industri-PC’er – samling, installation af software osv. samt strømline denne proces i samarbejde med CTO.
  • Konfiguration af ATS styring/monitorering til bestemte kryds.
  • Installation og test af ATS styring/monitorering hos kunden og i krydsene.
  • Simuleringer, udvikling af ATS styring/monitorering, integration af nye sensorer, nye kommunikationsprotokoller mm.

Du har en relevant kandidatgrad eller en bachelor indenfor IT. Det er en fordel med minimum 3 års erfaring, men det ikke et krav.

Vi har kontor i Aalborg og Herning, og som udgangspunkt skal du arbejde fra vores kontor i Herning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Direktør Rasmus Lindholm på mobil: 26 81 60 15 eller mail: rl@at-systems.dk

Om Advanced Traffic SystemsAdvanced Traffic Systems blev etableret i 2018, og vores teknologi er funderet i forskning fra DICYPS, Center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems på Aalborg Universitet. Vores styring af trafik bygger på reinforcement learning. Vi er en ung virksomhed, hvor tingene går stærkt, og hvor der er altid mange bolde i luften, så der er vigtigt at kunne følge med. Vi har det sjovt - nok mest, fordi vi elsker software og ITS, og fordi vi gør en forskel. Vi er også meget bevidste om, at det er menneskene i vores virksomhed, der gør hele forskellen, og uden dem ville vi ikke eksistere, så de er lige så meget i fokus som vores produkter.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.