Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger lærer til undervisning på Omsorg, Pædagogik & Sundhed til FGU-skolen i Viborg pr. 1. maj

Vores fælles drøm er, at FGU Midtjylland uddanner unge til næste skridt i livet. 

FGU Midtjyllands vision er, at eleverne oplever meningsfuld læring på vej til øget livsduelighed og at alle ansatte kan og vil skabe meningsfuld læring gennem kobling af praksis og teori.

FGU Midtjyllands mission er at øge elevernes livsduelighed målrettet uddannelse og job. Med livsduelighed mener vi styrke, viden, færdigheder og kompetencer til at leve, fungere og udvikle sig i et demokratisk samfund.

 

 Vi har brug for:

  • En lærer, der er uddannet pædagog eller PAU, gerne med interesse for udeliv.
  • En lærer, som skaber et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • En lærer, der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer, og som kan undervise og støtte eleverne i et autentisk læringsmiljø.
  • En lærer, som er aktiv spiller i et læringsfællesskab, hvor forskellige fagligheder mødes for at skabe praksisbaseret dannelse og læring for målgruppen.
  • Fagligt fyrtårn, der kan kombinere teori og praksis og skabe indhold og retning i samarbejde med kollegaen i fagteamet.

 

Vi ønsker:

  • En lærer med stor interesse for, viden om og meget gerne erfaring med målgruppen.
  • En lærer, som i tæt samarbejde med kolleger kan møde, fastholde og løfte den enkelte unge.
  • En imødekommende, anerkendende og engageret lærer, der vil glæde sig over elevernes trivsel og læring.
  • En lærer, som har kendskab til og erfaring med at bruge IT i det daglige arbejde.
  • En lærer, som aktivt arbejder med egen kompetenceudvikling.

 

Vi tilbyder:

  • At arbejde med en spændende gruppe unge i en helt ny ungdomsuddannelse i Viborg.
  • At blive en del af FGU Midtjylland og her blive en værdsat medarbejder i en spændende ny uddannelse, der kombinerer teori og praksis i et tværfagligt fællesskab.
  • At deltage i løbende kompetenceudvikling under den nye uddannelsesform.
  • At få stor indflydelse og medansvar i en travl og foranderlig hverdag med arbejdssted på FGU Viborg.
  • Løn efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

 

Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.

Henvendelse for yderligere information kan rettes på mail til uddannelsesleder Heike Møller, hem@fgumidtjylland.dk.  

Ansøgningen sendes til job@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 19. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 23. marts fra kl. 15.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.