Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger nye kollegaer, der brænder for krydsfeltet mellem økonomi og it-udvikling

Kan du se dig selv bygge bro mellem politiske processer, budgetestimering og it-udvikling? Bliver du motiveret af at udvikle nye løsninger? Så er det måske dig, vi søger.

Om kontoret
Kontoret for Estimering i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udarbejder business cases for it-udviklingsprojekter i Skatteforvaltningen. Kontoret understøtter estimeringen af omkostninger og gevinster for it-projekter på tværs af hele den samlede projektportefølje i Skatteforvaltningen, hvilket omfatter alt fra store programmer i milliardstørrelsen til projekter med budgetter på 10-500 mio. kr.

Kontoret har ansvaret for at udvikle og vedligeholde nye metoder og redskaber til estimering af it-udviklingsprojekter, der kan sikre, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsens it-projekter baseres på så sikkert et økonomisk grundlag som muligt. Vores metodekasse er alsidig, og vi arbejder med alt fra facilitering af workshops med it-eksperter og udviklingsteams til udvikling af datadrevne omkostningsmodeller. Kontoret arbejder desuden med indsamling og analyse af økonomi-, projekt- og markedsdata, der bidrager til at underbygge omkostningsskøn.

Vi er et nyt kontor, der fortsat er under opbygning, og vi arbejder med et felt, hvor der stadig er meget at lære, og ingen løsninger er givet på forhånd. Det er derfor helt afgørende, at du er nysgerrig, motiveres af at nytænke og har mod på at kaste dig ud i en stejl læringskurve.

Om stillingen
Du vil blive en del af Kontoret for Estimering, der regner på de forventede omkostninger og gevinster til styrelsens it-udviklingsprojekter, og som udvikler de redskaber og modeller, som bliver anvendt til estimering i styrelsen. Konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • udarbejde business cases for styrelsens it-udviklingsprojekter i samarbejde med bl.a. it-projektledere, arkitekter og skattefaglige eksperter
  • udvikle værktøjer og modeller, der understøtter estimeringen af organisationens it-udviklingsprojekter, deres risici, usikkerheder og gevinster samt den efterfølgende drift
  • formidle økonomisk viden til it-professionelle og it-viden til økonomi-medarbejdere
  • indsamle, strukturere og analysere omkostningsdata
  • udarbejde proces- og tidsplaner samt facilitere workshops med faglige eksperter

Vi tilbyder træning og uddannelse i estimeringsmetoder og -teknikker, ligesom du vil få styrket dine problemløsningskompetencer. I jobbet vil du hurtigt få et stort ansvar for egne analyser og arbejdsstrømme, og du skal have lyst til et job, hvor hverdagen er en kombination af opgaver med korte deadlines og større analyser, der løber over længere tid. Fælles for opgaverne er, at vi løser dem i tæt samarbejde med andre kontorer i styrelsen, hvor du vil kunne udvikle dine evner inden for samarbejde og kommunikation. Endelig arbejder vi projektorienteret i en teamstruktur og har fokus på konstruktiv feedback og tæt sparring som en del af hverdagen. Du bliver en del af et team med engagerede og imødekommende kollegaer, hvor der både er fokus på faglig udvikling og et godt socialt sammenhold, hvor der er højt til loftet.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en længere videregående samfundsvidenskabelig eller it-relateret uddannelse (fx cand.polit, cand.scient.pol, cand.merc., cand.it el. lign.), men din uddannelsesprofil er mindre afgørende. Det vigtigste for os er, at du:

  • er analytisk velfunderet med flair for tal og en dygtig problemløser
  • har kendskab til it-udvikling og drift og/eller lyst til at udvikle din viden på området
  • er hurtig til at sætte dig ind i en problemstilling og gribe en opgave struktureret an
  • er empatisk og god til at udvikle relationer og netværk på tværs i styrelsen og Skatteforvaltningen
  • er proaktiv og forstår at bruge dine personlige kompetencer til selvstændigt at drive processer med mange interessenter og finde løsninger
  • har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en offentlig organisation og motiveres af at bidrage til en historisk transformation af skatteforvaltningen

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en offentlig styrelse eller et departement, men det er ikke et krav. Ligeledes vil erfaring med it-udvikling ses som et stort plus, men ikke et krav.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket Søg stillingen senest den 29. november. Spørgsmål besvares gerne af fungerende kontorchef Cecilie Holdt på 7237 6263 eller teamkoordinator Tilde Borum på 7237 4846. Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Samtaler afholdes løbende. Der søges flere kandidater til stillingen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil være mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer. Ansættelse kan både ske som fuldmægtig, special- og chefkonsulent alt efter erfaring. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.