Hvad kan vi gøre for dig?
Hvis du bliver vores nye kollega her på Øresundshjemmet, vil du blive en del af en personalegruppe der prioriterer det sociale sammenhold højt og har et stærkt fagligt niveau. Du vil få stor indflydelse på din egen arbejdsdag og vi har forståelse for behovet for balance mellem privat- og arbejdsliv. Du vil få gode kollegaer med humoristisk sans og din arbejdsdag vil tage udgangspunkt i et fast team, hvor du sammen med to kollegaer har ansvaret for 10 beboere. Vi holder teammøder med mulighed for faglig sparring og vægter i det hele taget undervisning og kompetenceudvikling højt. Du vil også få mulighed for zoneterapi og Triggerpunkt massage i arbejdstiden. Derudover har du som ansat i Fredensborg kommune adgang til medarbejderklub med forskellige rabatter og fordele.
"Det bedste ved at arbejde på Øresundshjemmet er relationerne, at være med til at skabe et godt liv for beboerne og den respons man får ". Zusanne, plejemedhjælper.
Hvad kunne vi godt tænke os?
Det er vigtigt for os at du biddrager til at skabe et godt hjem for beboerne, hvor livskvalitet og stjernestunder er en del af hverdagen. Du skal arbejde fokuseret med personcentreret omsorg, med udgangspunkt i beboernes livshistorier og du skal være omsorgsfuld og omhyggelig. Du stiler efter et højt fagligt niveau og ser udvikling som en del af arbejdslivet. Det er klart en fordel hvis du har let til smil og en god humoristisk sans.
Øresundshjemmet er et smukt beliggende plejecenter, som ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand. Øresundshjemmet har 48 boliger og er arbejdsplads for ca. 50 medarbejdere.
Ring til os og lad os få en snak om hvem vi er og hvordan du kan få et godt arbejdsliv her på Øresundshjemmet.
Gruppeleder Nina Keller 72563020 og Gruppeleder Lena Thirsgaard Hansen 72563042.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk