Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger sygeplejerske til Fredensborg Hjemmeplejen, Kokkedalsgruppen


Vil du være en del af en fantastisk arbejdsplads?

Kokkedalsgruppen søger sygeplejerske 33 timer om ugen i dagvagt pr.1. april 2018.

Her er muligheden for at være med i den rivende udvikling som foregår inden for Fredensborg Hjemmepleje. Vi er aktuelt i gang med at udvikle akutfunktion varetaget af sygeplejersker, og arbejder dagligt efter triage princippet og tidlig opsporing.
Vi har i hjemmeplejegruppen implementeret virtuel hjemmepleje, og har planer om at udvikle det til sygeplejen i løbet af foråret. Til sommer skal Fredensborg Kommune overgå til Nexus omsorgssystem.

Kokkedalsgruppen består af social- og sundhedshjælpere og social -og sundhedsassistenter og sygeplejersker, men samarbejder også bredt med ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, visitator, faldforebyggelseskonsulent, praktiserende læge og hospital. Du bliver en del af et team på 5 sygeplejersker, hvor hinandens faglighed og erfaring deles og udnyttes.

I vores sygepleje og samvær med beboerne, har vi en respektfuld og ligeværdig kommunikation med fokus på beboernes livskvalitet og indflydelse på eget liv. Vi arbejder efter rehabiliteringsprincippet.
Der arbejdes med PPS, evidensbaseret procedure vejledning.

Den gode arbejdsplads, hvor medarbejderne medinddrages og de individuelle kompetencer og ressourcer udnyttes, er vigtig for medarbejdere og ledelsen, og er en forudsætning for generel trivsel. Vi har netop i trivselsmåling scoret 6,3 ud af 7 mulige- og er en af de institutioner i hele Fredensborg Kommune, der ligger højest i forhold til trivsel. 

Som sygeplejerske har du ansvar for: 
•    God kvalitet i sygeplejen 
•    Egne borgere
•    At bevare ro og overblik i en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder
•    Høj faglighed
•    Tæt samarbejde med kollegaer i gruppen samt tværfaglige samarbejdspartnere i hjemmeplejen
•    Deltage i udvikling, sygeplejefaglig udredning og behandling, dokumentation, triagering, rehabilitering, sygeplejeklinik m.m.

Vi forventer du har:
•    Uddannelse med bred erfaring som sygeplejerske gerne med erfaring i store områder som: diabetes, demens, KOL
•    Kan arbejde tværfagligt og koordinere sygeplejen omkring den enkelte borger.
•    Har gode samarbejdsevner 
•    Kan trives og bevare overblikket i en travl hverdag
•    Er imødekommende og engageret i arbejdet og har en positiv tilgang
•    Ønsker at bidrage til den faglige udvikling

Vi kan tilbyde dig:
•    Gode kollegaer med høj faglighed, åbenhed og humor
•    15 minutters motion x 2 ugentlig i arbejdstiden
•    Grundig introduktion til dit arbejde af dine kollegaer
•    Udviklingsorienteret arbejdsmiljø med daglig faglig sparring og sygeplejeforum på tværs af kommunens institutioner, med løbende undervisning internt som eksternt
•    Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse 
•    Mødetid fra 7-15.15
•    Weekendvagt hver 4. uge
•    Tværkommunal uddannelse for nye hjemmesygeplejersker. Fredensborg Kommune er en del af et netværk af 8 kommuner i Nordsjælland. De 8 kommuner ser sygeplejersken som en nøgleperson i det nære sundhedsvæsen. Vi samarbejder om at tilbyde den bedst mulige introduktion og fagudvikling for nyansatte sygeplejersker. 
Det betyder, at du vil få mulighed for at gennemføre fælles kursusforløb i samarbejde med UCC. Kursusforløbet klæder dig på til den særlige opgave, det er at være sygeplejerske hos os.
•    Kompetenceudvikling

Yderligere oplysninger: Kokkedalsgruppen holder til på pleje- og aktivitetscenter Egelunden, Egedalsvænge 17, 2980 Kokkedal. Vil du vide mere kan du kontakte gruppeleder Sanne Vainer på: 7256 5875 / 2460 2637. Ansøgningsfrist d. 21. februar. Samtaler foregår 23. februar, eller efter nærmere aftale.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her