Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger tagtømrere

 

Hos Jysk Tagkompagni laver vi solidt dansk håndværk i den friske luft. Se, om du kan takke nej til et job med:

  • Fast arbejde og en 4-dages arbejdsuge
  • Ordentlige ansættelsesforhold, herunder betalte rejseomkostninger
  • Godt kammeratskab og sjove sociale arrangementer.

Interesseret? Det tænkte vi nok. Og har du en makker, du allerede arbejder knaldgodt sammen med og kan tage under armen? Så læs lige lidt videre!

Du får 10 kolleger i vores Afdeling Øst, der udfører tagarbejde på hele Sjælland. Vi udvider hele tiden med flere kunder, og derfor har vi brug for nye kolleger – allerhelst et etableret makkerpar, men vi kører altid på opgave i teams, så vi skal nok sørge for, at du får gode arbejdskammerater.

Læg tag 4 dage om ugen

Din hovedopgave bliver at pille tag af på ældre huse og lægge nyt. Vi lægger både eternit-, beton-, stål- og tegltag, så du kommer med garanti godt rundt i faget.

Derudover nyder vi alle at knokle 4 dage om ugen, så vi kan holde fri om fredagen. Alle dine kolleger bor i Jylland og tager turen over Storebæltsbroen om mandagen og hjem torsdag. Og det kan vi anbefale, for vi udbetaler diæt efter gældende takster, så du kan finde bolig på Sjælland i løbet af ugen, der passer til dine behov.

Er du vores nye kollega?

  • Det er et krav at du har stor erfaring med montering af tag og formentlig en tømrerbaggrund.
  • Du er kundeminded og arbejdsom, og du trives med at tage selvstændigt ansvar for opgaver.
  • Du har et tømrersvendebrev.
  • Du er måske den ene halvdel af et makkerpar, der har lyst til at prøve kræfter hos os, men det er slet ikke et krav.
  • Du vil være en del af et sammenvokset kollegaskab, hvor vi fx holder sommerfester – og i foråret tog vi endda en skitur til Østrig.

Du får naturligvis stillet en firmabil til rådighed med alt det udstyr, du har brug for, for at løse en opgave. Derudover er vi medlem af Dansk Byggeri og under overenskomst.

Tøv ikke med at sende ansøgning og CV.

Og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte medejer Michael Johansen på 28 30 22 23 eller info@jysktagkompagni.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.