Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger to uddannelsesledere til FGU-skolen i Viborg

Vores uddannelsesleder har fået en ny spændende stilling og samtidig opretter vi en ny stilling. Den ene af de to stillinger er med delvis undervisningsforpligtigelse, gerne indenfor specialfunktioner.

FGU Midtjyllands vision er, at eleverne oplever meningsfuld læring på vej til øget livsduelighed og at alle ansatte kan og vil skabe meningsfuld læring gennem kobling af praksis og teori.

FGU Midtjyllands mission er at øge elevernes livsduelighed målrettet uddannelse og job. Med livsduelighed mener vi styrke, viden, færdigheder og kompetencer til at leve, fungere og udvikle sig i et demokratisk samfund.

Vi har brug for:

  • Ledere, som har erfaring med målgruppen og som kan facilitere underviserne i den praksisnære og helhedsorienterede undervisning.
  • Ledere, som begår sig ledelsesmæssigt på vores tre spor: AGU, PGU og EGU.
  • Ledere, som understøtter læringsfællesskaber med kerneopgaven for øje.
  • Ledere, som bl.a. har ansvar for kontrakter med lærlinge, skemalægning, vikardækning og prøveafvikling.
  • Ledere, som giver underviserne sparring ift. elevernes progression fagligt, socialt og personligt på baggrund af viden og data.

Vi ønsker ledere med:

  • Undervisningserfaring.
  • Erfaring med at lede i uddannelsessektoren.
  • Gerne relevant lederuddannelse.

Vi tilbyder dig:

  • Stort engagement fra en mangfoldig og erfaringsrig medarbejdergruppe.
  • Ledelsesgruppe med en direktør, to skoleledere og fire uddannelsesledere.
  • En unik mulighed for entreprenørskab i skabelse af en ny uddannelse.
  • Løn aftalt med relevant faglig organisation.

Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse. Henvendelse for yderligere information kan rettes på mail til skoleleder Stephan Ring Nielsen, srn@fgumidtjylland.dk.  Der er mulighed for rundvisning på skolen.

Ansøgningen sendes til: jobviborg@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer. Skriv venligst "Uddannelsesleder" i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: fredag den 9. april 2021 kl. 8.00.

Tiltrædelse: den 1. juni 2021.

Ansættelsessamtaler: Første samtalerunde afholdes i uge 16 og anden samtalerunde i uge 17.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.