Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Viceskoleleder - Baggesenskolen

Baggesenskolen søger en kompetent viceskoleleder med ledererfaring og viden om ledelse af udskolingen

Baggesenskolen er en byskole i rivende udvikling, beliggende i centrum af Korsør tæt på skov, strand og vand, med masser af potentiale, dygtige medarbejdere og skønne elever. Vi har 565 elever fordelt på 0. – 9.klasse inkl. 3 modtageklasser. Skolen har gode og velholdte faciliteter med inspirerende læringsmiljøer. Separate SFO-lokaler, flot inspirerende PLC og et multihus med højt til loftet. De sidste 5 år har skolen arbejdet med et udviklings- og implementeringsforløb omkring synlig læring. Vi har et tæt samarbejde med flere andre Slagelse skoler omkring den pædagogiske udvikling. Vi har en dygtig administration og i ledelsen er vi en indskolingsleder, en souschef i SFOen, en konstitueret afdelingsleder og en skoleleder.

Vi søger en leder der har erfaring med ledelsesopgaver inden for udskolingen, har administrative færdigheder og har ledererfaring fra et lignende job. Du skal have begge ben på jorden, og kunne træffe velovervejede beslutninger, med mange bolde i luften og samtidig bevare roen. Det er en fordel hvis du har erfaring med skemalægning, prøveafvikling, praktikanter, daglig økonomistyring og procesplaner.
Vi søger en leder, der

  • har strategisk, administrativt og pædagogisk overblik
  • formår at inddrage samarbejdspartnere og medarbejdere i en flad ledelsesstruktur
  • vil arbejde tæt sammen med skolens leder og lægge sin loyalitet i ledelsesteamet
  • vil arbejde for og med den åbne skole
  • kan skabe god dialog til forældre og skolens andre interessenter
  • brænder for faglighed og trivsel
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er læreruddannet og som har eller vil læse ledelse på diplomniveau.

Vi kan tilbyde
  • en sund økonomi og en veldrevet skole
  • en engageret og udviklingsorienteret medarbejderstab
  • et stærkt administrativt og pædagogisk ledelsesteam
  • en velfungerende og meget aktiv skolebestyrelse
  • har et godt samarbejdsklima, der lægger vægt på teamsamarbejde –også i ledelsen
  • en skole der prioriterer en høj grad af faglighed. Alle klasser bliver testet to gange årligt i dansk, matematik og trivsel for at kunne følge deres progression
  • en skole der lægger vægt på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ansvarlighed
  • Prioriterer at skole og hjem mødes i et åbent og gensidigt forpligtende, ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde
  • en skole i forpligtende team, både som leder og som medarbejder.

Yderligere oplysninger

Du kan aftale besøg eller høre mere om stillingen ved at kontakte
  • skoleleder Christine Borup Gad telefon 20 32 44 52
  • Læs mere om skolen på Baggesenskolens hjemmeside (https://baggesenskolen.slagelse.dk/)

Ansættelse er pr. 1. marts 2018.

Frist
  • den 14. januar 2018

Der vil være to samtaler. Første ansættelsessamtalerunde afholdes tirsdag den 23. januar 2018 fra kl. 15.00. Anden samtale afholdes mandag den 29. januar 2018. Det forventes, at man er villig til at tage en personlighedstest mellem de to samtaler.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her