Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Viceskoleleder til Hyllehøjskolen

Brænder du for folkeskolen, og vil du være med til at gøre en forskel for vores elever, forældre og for personalet, så er det måske dig, der skal være en del af ledelsesteamet på Hyllehøjskolen.
Området omkring Hyllehøjskolen er i vækst, der er attraktive byggegrunde til salg tæt på skolen, og på dagtilbudsområdet udvider Middelfart Kommune. Meget tyder derfor på, at elevtallet på Hyllehøjskolen over en årrække vil komme i vækst.
Der bygges en ny daginstitution i forbindelse med Hyllehøjskolen. Ledelsen i dagtilbud og skole bliver et fælles ledelsesteam, der skal arbejde med udvikling, læring og trivsel for alle børn i distriktet.

Hyllehøjskolen har 300 elever fra 0.- 9. klasse og en SFO-afdeling. Der er 36 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og skolesekretær.
Ledelsesteamet består af en skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder.

Hyllehøjskolen ønsker at skabe gode rammer, hvor der er tryghed, trivsel og udfordringer for alle og hvor gode inkluderende, professionelle læringsfælleskaber, engagement, glæde og kvalitet i undervisningen er vigtige elementer i hverdagen.
 

Vi tilbyder:

  • en flok glade og dygtige elever
  • en skole med et engageret og udviklingsorienteret personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier
  • et skolemiljø, der er præget af et engagement, loyalitet og humor
  • en aktiv og engageret forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens tiltag og arrangementer
  • en aktiv og engageret skolebestyrelse
  • muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling
Vi søger en viceskoleleder, der:
  • har erfaring fra folkeskolen, gerne ledererfaring
  • har en anerkendende og dialogbaseret tilgang til samarbejdet med såvel personale, forældrekredsen og elevgruppen
  • har en fleksibel og dynamisk tilgang til arbejdet uden at miste overblikket – også i en travl hverdag
  • kan og vil varetage administrative opgaver – vikardækning, administration, skemalægning og sikker drift
  • er udviklingsorienteret og brænder for inklusion og kompetenceudvikling på tværs af fagprofiler
  • kan skabe trivsel og udvikling, både fagligt og socialt
  • kan samle trådene, have overblik og holde mange bolde i luften på samme tid.
  • er jordnær, socialt indstillet og er ikke bange for at bruge humor til at skabe tillid til såvel børn som voksne.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil, samt ser forskelligheder som en styrke
  • har pædagogisk indsigt og er visionær
  • kan bidrage med nærvær, humor og entusiasme
  • er proces- og resultatorienteret og kan arbejde struktureret, engageret og samtidig være i stand til at inddrage og inspirere andre
  • er en stærk holdspiller, der ikke er bange for at tænke innovativt i samspil med personalet
  • er synlig, tydelig, robust og har en åben dør overfor alle på skolen
  • kan uddelegere og være tydelig i din kommunikation, samt inddrage skolebestyrelse, medarbejdere og elever som en selvfølge
  • i samarbejde med ledelsesteamet og i dialog med personalet er med til at udstikke mål for fremtiden, planlægge vejen til dem og følge tæt op undervejs
  • kan udfordre dine omgivelser, men fungerer bedst, når forudsætningen er sikker drift
  • har en lederuddannelse eller er villig til at påbegynde en sådan
Du vil med stillingen få en afvekslende dagligdag med mange udfordringer og oplevelser og få mulighed for at være med til at præge skolen fremadrettet.
 

Ansøgningsfrist d. 25. februar 2021

Ansøgere forventes at besøge skolen. Kontakt skoleleder Tanja Kristensen på mobil: 20452374 for yderligere oplysninger og aftale om besøg. Se endvidere skolens hjemmeside på https://hyllehoejskolen.aula.dk/

Ansættelsessamtaler forventes gennemført på følgende dage:
Første samtalerunde d. 3. marts 2021
Anden samtalerunde d. 10. marts 2021

Der udarbejdes personprofiler af udvalgte ansøgere og indhentes referencer mellem første og anden samtale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet i disse.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.