Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vicevært søges

Arbejdssted: Østjylland

Byggeselskab Mogens de Linde søger en vicevært på fuld tid. Du skal medvirke til, at sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for vores lejere, både erhverv og private, samt være ansvarlig for udførslen af de praktiske opgaver på ejendommen. Du skal trives med en stor grad af frihed til selv at planlægge og tilrettelægge hverdagen.

Vedligehold og drift af bygninger og udendørsarealer

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af følgende:

  • Vedligeholde bygninger ind – og udvendigt
  • Tilsyn med varmecentral og øvrig driftsteknik
  • Pleje af grønne arealer
  • Renholdelse
  • Små reparationer på inventar og bygninger

Håndværksmæssig baggrund

Den ideelle ansøger har en baggrund med uddannelse og erfaring fra branchen, og gerne erfaring fra andre håndværksfag også, som gør at man kan spænde over mange, forskelligartede opgaver.

Da der kan forekomme opgaver som er fysisk krævende, forudsættes det at viceværten er i god fysisk form. Viceværten skal ligeledes være bekendt med, og have erfaring med brugen af moderne maskiner, lige fra hækkeklippere til traktorer.

Kørekort er påkrævet, trailerkort vil være ønskeligt.

Bopæl i Aarhus, eller tilstødende kommuner vil være en fordel.

Du vil få

  • et udfordrende og selvstændigt job i et ofte travlt, men behageligt miljø og uformel omgangstone.
  • Afvekslende og interessante opgaver
  • løn efter kvalifikationer

 

Om Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde er en solid, velkonsolideret virksomhed, der primært udvikler og udlejer erhvervsejendomme. Vi spænder over hele spektret fra det lille kontor over butikker, produktionslokaler og til lagerhaller, bolig og parkering. Ud over en innovativ holdning til udviklingen af erhvervsejendomme, baserer vi vores virke på et højt kvalitetsniveau, troværdighed og menneskelig service. Vi gør, det vi siger!

Yderligere oplysninger kan indhentes hos servicechef Peter Rasmussen på telefon 40 15 63 40.

Ansøgning skal sendes til pqr@delinde.dk senest den 12 februar 2018. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.  

Ønskelig tiltrædelse 01 marts.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her