Videnskabelig assistent

Videnskabelig assistent(er) til analyseenheden ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi

Stillingsindhold

Brænder du for forskningsbaserede økonomiske analyser?  Kunne du tænke dig at arbejde sammen med forskere med stort fagligt engagement, og bidrage med økonomiske analyser om samfundet?

Ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomis (IVØ) er en eller flere stillinger som videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest muligt!

Stillingen
Vi søger en eller flere medarbejdere, gerne nyuddannede, til at indgå i vores eksisterende team af konsulenter. Stillingen er placeret i instituttets analyseenhed, hvor du være med til at gennemføre forskningsbaserede økonomiske analyser for eksterne parter, herunder offentlige myndigheder og erhvervslivet. Du vil komme til at arbejde sammen med analysemedarbejdere såvel som forskere omkring anvendelsen af økonomisk teori og kvantitative metoder til at besvare samfundsrelevante spørgsmål.

Stillingen indeholder følgende ansvarsområder og opgaver:
• Bidrage til udarbejdelse af forskningsbaserede økonomiske analyser for vores kunder.
• Strukturering og håndtering af store datamænger.
• Anvendelse af økonometriske og statistiske metoder.
• Bidrage til ideudvikling i forbindelse med nye projekter.
• Bidrage til tilbudsskrivning og indhentning af opgaver.

Din profil
I bedømmelsen af kvalifikationer lægger vi vægt på at du har stærke metodiske og analytiske kompetencer, evnen til at arbejde selvstændigt og synes det vil være spændende at arbejde på tværs af instituttets forskningsområder i samspil med instituttets øvrige medarbejdere. Du har flair for videnskabeligt arbejde, herunder systematisk og grundig arbejdsmetode/tankegang, du har gode skriftlige og sproglige færdigheder (dansk og engelsk) og du bidrager til det gode samarbejde og arbejdsmiljø i forskningsenheden.

Vi lægger vægt på, at du har flere af følgende kompetencer:
• En kandidatgrad i økonomi, matematik-økonomi eller lignende.
• Du er initiativrig og interesserer dig for hvordan økonomisk teori kan bringes i anvendelse.
• Dokumenterede kompetencer indenfor økonometri og statistik.
• Erfaring med projektarbejde.
• Gode samarbejdsevner.
• Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
• Deadlines motiverer dig positivt og du formår at arbejde effektivt og konstruktivt under tidspres.
• Erfaring med håndtering af store datamængder herunder registerdata.

Om enheden
OECONOMIA er en analyseenhed under Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet. Rekvireret forskning og vidensdeling er en vigtig del af instituttets virke og projekternes omfang og problemstillinger spænder bredt da instituttet har en stærk akademisk tradition for forskning indenfor både erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske områder. Forskningsenhedens projekter udarbejdes primært af enhedens medarbejdere med faglig sparring fra instituttets videnskabelige medarbejdere. 

OECONOMIAs primære produkt er forskningsbaserede økonomiske analyser der bidrager med ny viden til gavn for samfundet. Vores kunder er eksterne aktører som kommuner, regioner, ministerier og styrelser, organisationer og erhvervslivet. Vi arbejder med en bred vifte af økonomiske emner og metoder. Enheden har særlig erfaring i at strukturere store datamængder og formidle resultater fra komplekse statistiske og økonomiske analyser. Det er et kendetegn, at vores økonomiske analyser er empirisk funderede og ofte baseret på registerdata og spørgeskemaundersøgelser kombineret med dyb teoretisk viden og institutionel indsigt.

Yderligere oplysninger
Klik her for mere viden om enhedens arbejde med rekvirerede analyser. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Institutleder Jan Guldager Jørgensen på telefon 65 50 43 75 eller mobil 60 11 43 75 og e-mail jgj@sam.sdu.dk.
 



Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.


Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.


Ansøgningen skal indeholde:



  • Motiveret ansøgning

  • Detaljeret CV

  • Oplysning om tidligere erfaring

  • Dokumentation for akademiske grader


Alle dokumenter der ikke er på dansk, skal være oversat til engelsk.


Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Bedømmelsesudvalget kan dog kræve yderligere materiale inddraget. I så fald påhviler det ansøgeren at tilvejebringe fornødne eksemplarer af materialet.


Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen som angår dem selv.


Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.


Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF(ulåst) eller Word format.

Læs vejledning til ansøgere. 


Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her