Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Videnskabelig assistent inden for Accounting

Videnskabelig assistent inden for Regnskab og Økonomistyring.

Stillingsindhold

Ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Kolding, er en stilling som videnskabelig assistent ledig til besættelse 1. maj 2018. Stillingen er primært knyttet til instituttets undervisning og vejledning inden for fagområdet regnskab på såvel bachelor- som kandidatniveau.  

Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år.

Vi søger en person
• der har erfaring med undervisning af studerende på universitetsniveau herunder fjernundervisning, blended learning og undervisning via adobe connect
• der har erfaring med udarbejdelse af undervisningsmateriale og -film
• der har erfaring med ny- og videreudvikling af fag og fagbeskrivelser
• der er villig til rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med undervisning
• der er villig til at deltage i udvikling af nye uddannelser og linjer
Arbejdsopgaver:
• selvstændig varetagelse af fagudvikling
• selvstændig varetagelse af undervisning og pædagogisk udvikling
• vejledning af studerende ved projekter og hovedopgaver på både dagstudier og deltidsuddannelser

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Detaljeret CV
  • Oplysning om tidligere erfaring
  • Dokumentation for akademiske grader

Alle dokumenter der ikke er på dansk, skal være oversat til engelsk.

Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Bedømmelsesudvalget kan dog kræve yderligere materiale inddraget. I så fald påhviler det ansøgeren at tilvejebringe fornødne eksemplarer af materialet.

Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen som angår dem selv.

Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF(ulåst) eller Word format.

Læs vejledning til ansøgere. 

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her